Romesco sauce – Klassisk og smagfuld med bagte peberfrugter

Romesco sauce

Romesco sauce
Opskrift på den lækreste romesco sauce med bagt peberfrugt og bagte tomater.
Romesco sauce – Klassisk og smagfuld med bagte peberfrugter

Romesco sauce er en klassisk spansk sauce, der stammer fra Catalonien, og den er kendt for sin intense smag og cremede konsistens. Saucen laves traditionelt med bagte peberfrugter, tomater, ristede mandler eller hasselnødder, olivenolie og eddike, hvilket giver den en perfekt balance mellem sødme, syre og dybde.
Den bruges ofte som tilbehør til grillet kød, fisk og grøntsager, men fungerer også fantastisk som dip til brød eller en del af et tapasbord. Med sin fyldige smag og alsidighed er romesco sauce en uundværlig del af det spanske køkken – og en sikker vinder, hvis du vil løfte dine retter til et nyt niveau.

Romesco sauce er en sand smagseksplosion. Denne klassiske spanske sauce er både cremet, fyldig og fyldt med umami fra bagte peberfrugter, bagte tomater og ristede mandler. Jeg laver den med både bagte peberfrugter og tomater – det giver den en lækker friskhed og dybde, som virkelig løfter smagen.
Saucen smages til med sherryeddike eller rødvinseddike for en perfekt balance mellem sødme og syre – og har du ikke det på lager, kan citron sagtens bruges som et frisk alternativ.
Jeg tilsætter også persille, fordi det giver saucen en skøn friskhed og et ekstra grønt pift, men den kan sagtens laves uden, hvis du foretrækker en mere klassisk version.

Serveringsforslag til romesco sauce
Grillet kød – den går godt til både okse, lam, kylling og gris
Fisk og skaldyr – prøv den til grillet laks eller rejer
Grillede grøntsager – aubergine, squash og asparges bliver ekstra lækre med romesco
Som dip til brød eller en lækker tapas-anretning

Denne sauce er ikke bare nem at lave – den kan også holde sig i køleskabet i flere dage, så du altid har en smagsbooster klar til dine retter.

Romesco sauce – Klassisk og smagfuld med bagte peberfrugter

Romesco sauce

Opskrift på den lækreste romesco sauce med bagt peberfrugt og bagte tomater.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Snack, Tilbehør
Køkken: Spansk
Nøgleord: Grill tilbehør, Peberfrugt dip
Samlet tid: 45 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 3 store røde peberfrugter
  • 250 g cherrytomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 tsk røget paprika
  • 80 g mandler, gerne ristede
  • 1 spsk sherry – eller rødvinseddike
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie

Instructions

  • Halver tomaterne og læg dem på en bageplade med bagepapir – eller et fad smurt med olivenolie. Læg dem med skærefladen opad.
  • Halver også peberfrugterne, fjern kernehuset og læg peberfrugterne med skindsiden opad.
  • Dryp med olivenolie (ikke den 1/2 deciliter), krydr med salt og friskkværnet peber, og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 30 minutter.
  • Lad peberfrugterne køle en smule af, og fjern derefter skindet.
  • Hæld peberfrugter og de bagte tomater i en minihakker sammen med hvidløg, røget paprika, mandler og sherryeddike. Blend til du har en grov men ensartet dip.
  • Tilsæt nu olien lidt ad gangen, og blend det ind i dippen. Blend til du har den ønskede konsistens.
    Jeg kan godt lide den har lidt bid og ikke er for fin.
  • Tilsæt nu persillen og blend igen, til persillen er fintdelt, og smag til med salt og friskkværnet peber – og evt. mere sherryeddike.
    Juster evt. også konsistensen hvis du ønsker den tyndere, dette kan du gøre med en smule vand.
  • Opbevar den på køl til den skal serveres, og server den gerne med ekstra olivenolie på toppen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)