
Super nem og virkelig lækker risret med karry, hakket oksekød og bacon.
Denne ret fik min mand rigtig meget som barn, hjemme hos ham kaldte de den Ruskumsnusk, og der så retten altså ikke skyggen af en grøntsag. Jeg har dog fået lov at tilsætte lidt løg og ærter, – men nogle klassikere skal der bare heller ikke rodes for meget med.
Hele familien er vilde med den, pigerne skovlede den ind, – og så er den virkelig nem at lave.

Orientalsk risret med oksekød
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Ris
- 3 dl
paraboloid ris
- 1 l
kyllinge bouillon
- 2 spsk
karry
- 1 spsk
gurkemeje
Retten
- 500 g
hakket oksekød
- 250 g
bacon
- 1
løg, finthakket
- 3
forårsløg, fintsnittet
- 2 dl
ærter, optøede
-
Salt og peber
-
Olie
-
Evt. finthakket persille til toppen
Sådan gør du
Ris
- Varm kyllinge bouillonen i en stor gryde og tilsæt karry og gurkemeje.
- Kog risene heri, som anvist på pakken. Dræn dem derefter for væde og skyld dem i rindende koldt vand. Lad dem dræne i en sigte.
Retten
- Varm lidt olie i en gryde og steg baconen af til den er godt sprød.
- Tilsæt løg og forårsløg og steg dem klare.
- Tilsæt oksekød og lad det brune godt af.
- Hæld risene over sammen med ærterne, og varm retten godt igennem.
- Smag til med salt og peber, - og server retten toppet med lidt finthakket persille.

