Lækker fyldig mexicansk risret med masser af linser og bønner, toppet med lækker smeltet cheddar.
Denne one pot/one pan vegetar ret er super nem at lave, og så smager den virkelig fantastisk. Det er det jeg vil kalde rigtig comfort food, – den lækre lidt snaskede risret med skøn smag af mexicanske krydderier og god den lækre smeltede cheddar. Server den med skiver af avocado, iskold creme fraiche og en lækker simpel ananassalsa.
Denne ret bruger jeg også til at lave lækre vegetariske tinga taquitos, – sprøde fyldte tortillas. Prøv dem også med lækkert kyllinge fyld, – chicken tinga taquitos.
One Pan mexicansk risret med bønner og linser
Opskrift på den lækreste mexicanske risret med masser af linser og bønner, - nem og hurtig hverdagsmad.
Ingredienser
- One Pan mexicansk risret
- 1 1/2 dl basmatiris
- 1 1/2 dl grønne linser
- 1 ds kidney eller sorte bønner, drænet for væde
- 1 lille dåse majs
- 1 stort løg, grofthakket
- 2 fed hvidløg, fint revet eller presset
- 3 forårsløg, fintsnittet (gem toppene til pynt)
- 2 store gulerødder, - groftrevet
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 2 dl god salsa, - prøv opskriften på denne lækre tomat salsa
- 150 g cheddar, groftrevet
- 1 spsk jalapenos, grofthakket
- 3 tsk mexicansk krydderi eller taco krydderi
- Salt og peber
- Olie
- Ananas salsa
- 300 g frisk ananas
- 1 avocado
- 1 rød chili, uden kerner
- 2 forårsløg
- 1 stor håndfuld bredbladet persille
Fremgangsmåde
Ananas salsa Fint hak chili og bredbladet persille, og snit forårsløgene fint.
Skær ananas og avocado i små stykker, og bland det godt med ovenstående.
Stil på køl til det skal serveres.
One Pan mexicansk risret Varm en god sjat olie en i pande og svits løg og hvidløg til de er klare.
Tilsæt mexicansk krydderi og svits med et par minutter.
Hæld linser og bouillonen over, og lad det simre ved middelvarme, under omrøring, i 10-15 min.
Hæld risene i blandingen og lad dem koge med i yderligere 12 min., - rør undervejs og tilsæt evt. mere bouillon så ikke retten koger tør, - al væden skal dog være absorberet når risene er tilberedt.
Rør salsa, jalapenos, revet gulerod, kidney bønner og fintsnittede forårsløg i retten, og lad det varme igennem i 5-8 min.
Smag til med salt og peber, sluk for blusset og rør cheddar osten i. Den skal smelte helt, så tænd evt. blusset hvis det er nødvendigt med mere varme.
Server retten toppet med skåret avocado, creme fraiche, fintsnittet toppe af forårsløg, og ananas salsa ved siden af.

Pingback: Tinga taquitos vegetar - Opskrift på mexicanske sprøde tortilla
Lavet for første men bestemt ikke sidste gang det smagte vanvittigt godt ❤️
Hej Dorte
Åh hvor lyder det godt, det er jeg bare så glad for at høre, – tusind tak for din dejlige besked:)
Rigtig god weekend:)
Mange hilsner
Dianna
Hvad er mexicansk krydderi?
Hej Julie
Hvis du trykker på ordet Mexicansk krydderi, så kommer du til min opskrift på hjemmelavet Mexicansk krydderi:)
Alternativ kan du bruge en taco mix eller lignende, – men det er super nemt at lave den selv og smager så dejligt
Mange hilsner
Dianna
Hvor meget salsa er der ca i 2 glas som der står i opskriften – glæder mig til st prøve retten
Hej Annette
Ej for søren, godt du spørger. Det er 2 dl og ikke glas, – jeg får rettet det med det samme
Rigtig god fornøjelse med den, – håber den falder i din smag
Tusind tak og rigtig god dag
De bedste hilsner
Dianna