Nudler med spidskål, oksekød og teriyaki - Nem hverdagsret

Nudler med spidskål, oksekød og teriyaki

Nudler med spidskål, oksekød og teriyaki
Opskrift på en grøntsagsrig wok med teriyaki oksekød og nudler.
Nudler med spidskål, oksekød og teriyaki - Nem hverdagsret

Leder du efter en hurtig og sund hverdagsret fyldt med grøntsager og dejlig smag? Så er denne opskrift på nudler med spidskål, oksekød og teriyaki lige noget for dig.
Med over 600 g friske grøntsager som spidskål, gulerødder og peberfrugt, får du en fiberrig og nærende ret, der både mætter og glæder smagsløgene. Oksekødet kan nemt erstattes med gris eller kylling, alt efter hvad du foretrækker.
Retten er smagt til med en skøn kombination af teriyaki, soya og frisk lime, hvilket giver en dejlig balance mellem sødme, salt og syrlighed.
Og det bedste af det hele er, at den kan være klar på under 25 minutter.
Perfekt til de travle hverdage, hvor det stadig skal være nemt at spise sundt og lækkert.

Nudler med spidskål, oksekød og teriyaki - Nem hverdagsret

Nudler med spidskål, oksekød og teriyaki

Opskrift på en grøntsagsrig wok med teriyaki oksekød og nudler.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 7 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Asien
Nøgleord: Asiatisk, Nudler, Oksekød, Teriyaki, Wok
Samlet tid: 25 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g hakket oksekød
  • 1 løg, skåret i strimler
  • 4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 1 spsk frisk ingefær, revet
  • 250 g gulerødder, skåret i tynde stave
  • 350 g spidskål, snittet
  • 1 grøn peber, skåret i strimler
  • 1 dl teriyaki
  • 1/2 dl soya
  • 2 tsk fiskesauce
  • 250 g ægnudler
  • 3 forårsløg, fintsnittet
  • 1 lime, saften heraf
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Topping

  • Hakkede peanuts
  • Fintsnittede forårsløg
  • Evt. limebåde

Sådan gør du

  • Varm en pande op, og brun kødet af ved god høj varme, i en god sjat olie, Krydr med friskkværnet peber.
    Brug en god stor pande – kålen fylder en del.
  • Tilsæt løg, hvidløg og ingefær, og steg det med til løgene er klare, og tilsæt derefter gulerødder, kål og grøn peber. Lad det stege med i 4-5 minutter.
  • Kog imens nudlerne som beskrevet på pakken.
  • Når kålen er faldet sammen tilsættes teriyaki, soya og fiskesauce. Rør det godt ind i retten, og vend derefter forårsløg og nudlerne i. Tag dem gerne direkte fra kogevandet, og juster også konsistensen med en smule kogevand.
    Rør det godt sammen.
  • Smag til med limesaft, soya/salt og friskkværnet peber, og server med hakkede peanuts og friske forårsløg på toppen.

Kommentarer

  1. 5 stars
    Vi lavede retten igår og den smagte helt fantastisk! Meget friskt og fyldt med dejlige smage. Vi tilføjede lidt chili for at spice den lidt op.

  2. 5 stars
    Virkelig lækkert og smagsfuld.

  3. 5 stars
    Mums lækkert som altid

  4. 5 stars
    Det vil jeg have til aften

  5. Kristine

    5 stars
    Smager så dejligt! Perfekt ret til vores vi-skal-spise-flere-grøntsager-repetoire

  6. Marianne Vilhelmsen

    5 stars
    Super ret.Nu igen

  7. Søren Christensen

    5 stars
    Hej Dianna Jeg tror det er 4 gang vi laver den ret smager fortryllene godt vi tilførte babusskud og lidt chilli det blir den ikke ringe af så tak for opskriften mvh Søren

    • Hej Søren

      Ihhh hvor er det bare dejligt at høre – og god idé med bambusskud, det er skisma mange år siden jeg har fået det, det vil jeg da prøve næste gang 🙂

      Rigtig dejlig dag, og tak for din besked 🙂

      Kh Dianna

  8. Super lækker ret! Hvor mange dage kan den holde sig?

  9. Søren Christensen

    Hej Dianna Som jeg før har skrevet så elsker vi den ret og dag har konen fødselsdag og hvad tror du hun har bestilt, ja du er nok ikke i tvivl vi skifter lige det hk. kød ud med mørbrad og så laver jeg doubbelt potion vi 7 mand så endnu en gang tak for den super opskrift. God dag til dig

5 from 7 votes

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)