Lækre sprøde filodejs pakker med bagt feta og frisk timian, – perfekt som en let frokost, forret eller appetizer.
Indbagt feta i filodej, græsk inspireret bagt feta, – det smager ustyrlig godt. Masser af lag af sprød filodej bagt med feta og frisk timian. Ultra nemt, cremet, sprødt og lækkert.
Server med en sprød salat, honning og frisk timian, – det smager fantastisk.
Jeg er jo en ostepige, og jeg kan altså godt spis 1 1/2 eller 2 filopakker på en god dag;-), – men det er jo forskelligt hvor tungt man synes det lægger sig.
Så i opskriften anbefaler jeg 1 filopakke med 1/2 feta ost i, pr. person, – og så en masse grøn salat ved siden af.
Serveres de som appetizer vil jeg anbefale at dele fetaosten i 4, og ikke i 2 som beskrevet i opskriften, – gør det sammen med filodejen, men halver den, så der ikke kommer for mange lag.
Har du en Airfryer, – så klik her for opskrift på indbagt feta i airfryer.
Indbagt feta i filodej
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 2 feta blokke á 175-200 g
- 4 stykker fersk filodej *eller frost – læs mere i opskriften
- Frisk timian
- Friskkværnet peber
- Olivenolie
Til servering
- Sesam og honning
- Ruccolasalat eller anden sprød salat
Sådan gør du
- Halver fetablokkene og læg dem til side.
- Dryp en smule olie ud på den ene side af filodejen, og fold den på midten, på den lange led, – så du får et smaller aflangt stykke. Oliesiderne skal foldes mod hinanden.*Bruger du filodej fra frost i små kvadratiske stykker, vil jeg anbefale at lægge 3-4 lag filodej oven på hinanden, smurt med en smule olie imellem hvert lag. Pak fetaen ind i det, og læg lukke siden nedad på en bageplade med bagepapir. Det er vigtigt med 3-4 lag, for at dejen ikke brister når den bages.
- Læg fetaosten i den ene ende, drys med frisk timian og friskkværnet peber, og fold dejen ind over så det skjuler osten.Flip siderne ind over, og fold derefter filodejen omkring resten af fetaen.Fortsæt til alle 4 stykker er pakket ind.*Se videoen i bunden af opskriften, – her viser jeg hvordan de foldes med fersk filodej.
- Smør ydersiderne af filopakken med olie, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, med lukkesiden nedad.
- Drys med sesam, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, i ca. 18-20 minutter.
- Lad dem køle af et øjeblik inden de servers med en god grøn salat, ruccola eller lignende. Top filo pakkerne med honning og frisk timian.
Hej Dianna,
Jeg kan ikke finde videoen, hvor du folder gilodejen.
Ps. Udgiver du snart en kogebog?
Hej Katrine
Videoen ligger lige oppe over ingredienslisten:)
Jeg håber virkelig at jeg kommer til at udgive en kogebog i år, jeg er gået i tænkeboksen:)
Kh Dianna