Sprød og lækker salat med agurk, tomat og rødløg, – sprøde hjemmelavede croutoner og en lækker vinaigrette lavet med dild og persille. Perfekt som tilbehør til sommerens grill, en ovnstegt kylling, – eller et stykke bagt eller pandestegt fisk.
Reklame*// Denne salat har jeg udviklet i samarbejde med Nordic Harvest. Jeg har brugt deres Baby iceberg og Baby romaine, – begge helt vidunderlige produkter fyldt med smag og sprødhed – fra deres bæredygtige produktion.
Nordic Harvest produkter produceres på vertikal farm, – produkterne er fri for sprøjtegifte og dyrket på ren vindenergi. Den vertikale dyrkning medfører en større høst samtidig med en langt mindre vandforbrug.
Salaterne er klar til brug, – og naturligvis pakket i emballage af genbrugsplast.
Jeg er kæmpe fan af deres lækre produkter, – deres vision og omtanke for miljøet.
Grøn salat med agurk, tomat og rødløg – dild og persille
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Salaten
- 1 pk Nordic Harvest baby romaine* – eller 1 af de små hoveder
- 1 pk Nordic Harvest baby iceberg* – eller 1/2 salathoved
- 200 g cherrytomater
- 1 lille agurk
- 1 lille rødløg
Vinaigrette
- 1/2 dl god olivenolie
- 1 1/2 spsk citronsaft
- 1 tsk dijonsennep
- 2 spsk frisk dild, finthakket
- 1 spsk frisk persille, finthakket
- Salt og peber
Brød croutoner
- 1 flute eller 1/2 franskbrød, – gerne daggammelt eller til den tørre side
- 1/2 dl olivenolie
- Krydderier, – jeg har brugt tørret persille og hvidløgspulver
- Salt
Sådan gør du
Brødcroutoner
- Tænd ovnen på 200 grader, almindelig ovn.
- Skær brødet ud i større firkanter på ca. 2×2 cm og hæld dem i en skål.
- Bland olien med de ønskede krydderier og vend det sammen med brød stykkerne. Krydr med salt og vend det igen godt sammen.
- Fordel brød stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag croutonerne i ca. 20 min. til de er gyldne og hårdt ristede. Vend dem gerne en gang undervejs.
- Lad croutonerne køle af inden de vendes med salaten.
Salaten
- Bland de 2 salater i en skål.Bruges salat hoveder skylles bladene grundigt, og bladene rives derefter i større stykker.
- Halver tomaterne, skær agurkerne i skiver og løgene i tynde både.
- Bland ingredienserne til vinaigretten, og smag til med salt og peber.
- Vend tomater, agurker og løg i marinaden, – og vend det derefter sammen med salaterne og de sprøde brødcroutoner. Server straks.Skal salaten opbevares på køl og serveres senere, vil jeg anbefale at vente med at vende salater og croutoner med marinaden til inden serveringen, så de beholder deres sprødhed.Det kan ligeledes anbefales at toppe salaten med en god feta, – det smager vidunderligt.