De her romkugler smager afsindig godt, og så er de lavet på dadler og sorte bønner. De er uden tilsat sukker, hvorfor de er perfekte som sundere snacks, – også til madpakken. Konsistensen er blød og lækker og smagen er bare helt fantastisk.
Mange tænker nok “sorte bønner, kan man ikke smage det?”, – og svaret er absolut nej, på ingen måde. De sorte bønner gør disse dadelkugler vanvittig saftige, bløde og lækre, og jeg ville aldrig lave dem uden.
Opbevar dem på køl, så kan de sagtens holde sig i flere dage, – hvis de da får lov at stå så længe. Den ældste prinsesse herhjemme er fuldstændig vild med dem, og fik hun lov kunne hun snildt konfiskere en 8-10 stykker på en gang.
Dadelkugler med sorte bønner
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 dåse
sorte bønner
- 200 g
saftige dadler
- 3 spsk
kakaopulver (usødet)
- 4 tsk
romessens (jeg bruger
- 3 spsk
peanutbutter
- 1 dl
havregryn
- 50 g
hasselnødder, - gerne ristede hasselnødder, det giver en skøn smag
-
Kakaopulver og kokos til at rulle dem i
Sådan gør du
- Skyl bønnerne godt og lad dem dræne godt for væde i en sigte.
- Skær stenene ud af dadlerne.
- Hæld alle ingredienserne i en blender og blend massen godt, - den skal være helt ensartet og fintblendet.
- Fyld massen i en skål og kom den på køl en lille time, så er den meget nemmere at arbejde med.
- Tril massen til kugler, ca. 24 stk., og rul dem evt. i kokosmel eller kakao pulver.
- Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.
Kan man udskifte hasselnødderne med mandler?
Hej Marianne
Ja det kan du tro man kan, – bruger selv tit mandler hvis ikke jeg har ristede hasselnødder.
God fornøjelse med dem:)
Mange hilsner
Dianna
Hvis du bruger stenfrie dadler, hvor mange gram skal du så bruge?
Hej Dorthe
De gram jeg har angivet er stenfri vægt, – det kan jeg lige påføre opskriften:)
Stenene vejer ikke alverden, men det er fint at være så præcis som muligt:)
Rigtig god fornøjelse med dem.
Kh Dianna
Pingback: Romkugler - Opskrift på de bedste romkugler med kagerester
Hvad kan jeg bruge i stedet for peanutbutter som jeg ikke må få??
Hvis det er muligt og skifte det ud?
Hej Kate
Du kan sagtens bruge en anden form for nøddesmør, – hvis du må få det? 🙂
Og ellers kan du altså også sagtens undlade det 🙂
Kh Dianna
Hvor længe kan de holde sig på køl?
Hej Ditte
En lille uges tid på køl, – men de kan også sagtens fryses 🙂
Kh Dianna
@Kate Du kan bruge mandelsmør!