Dadelkugler - Opskrift på romkugler med dadler og bønner

Dadelkugler med sorte bønner

Dadelkugler med sorte bønner
Opskrift på de lækreste dadelkugler med sortebønner.
Denne portion giver ca. 24 stk.
Dadelkugler - Opskrift på romkugler med dadler og bønner

De her romkugler smager afsindig godt, og så er de lavet på dadler og sorte bønner. De er uden tilsat sukker, hvorfor de er perfekte som sundere snacks, – også til madpakken. Konsistensen er blød og lækker og smagen er bare helt fantastisk.
Mange tænker nok “sorte bønner, kan man ikke smage det?”, – og svaret er absolut nej, på ingen måde. De sorte bønner gør disse dadelkugler vanvittig saftige, bløde og lækre, og jeg ville aldrig lave dem uden.
Opbevar dem på køl, så kan de sagtens holde sig i flere dage, – hvis de da får lov at stå så længe. Den ældste prinsesse herhjemme er fuldstændig vild med dem, og fik hun lov kunne hun snildt konfiskere en 8-10 stykker på en gang.

Dadelkugler - Opskrift på romkugler med dadler og bønner

Dadelkugler med sorte bønner

Opskrift på de lækreste dadelkugler med sortebønner.
Denne portion giver ca. 24 stk.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

3.67 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Samlet tid: 1 time 30 minutter

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 dåse

    sorte bønner

  • 200 g

    saftige dadler

  • 3 spsk

    kakaopulver (usødet)

  • 4 tsk

    romessens (jeg bruger

  • 3 spsk

    peanutbutter

  • 1 dl

    havregryn

  • 50 g

    hasselnødder, - gerne ristede hasselnødder, det giver en skøn smag

  • Kakaopulver og kokos til at rulle dem i

Sådan gør du

  • Skyl bønnerne godt og lad dem dræne godt for væde i en sigte.
  • Skær stenene ud af dadlerne.
  • Hæld alle ingredienserne i en blender og blend massen godt, - den skal være helt ensartet og fintblendet.
  • Fyld massen i en skål og kom den på køl en lille time, så er den meget nemmere at arbejde med.
  • Tril massen til kugler, ca. 24 stk., og rul dem evt. i kokosmel eller kakao pulver.
  • Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.
Dadelkugler - Opskrift på romkugler med dadler og bønner
Dadelkugler – Opskrift på romkugler med dadler og bønner
Dadelkugler - Opskrift på romkugler med dadler og bønner
Dadelkugler – Opskrift på romkugler med dadler og bønner
Dadelkugler - Opskrift på romkugler med dadler og bønner
Dadelkugler – Opskrift på romkugler med dadler og bønner

Kommentarer

  1. Marianne

    Kan man udskifte hasselnødderne med mandler?

    • Hej Marianne

      Ja det kan du tro man kan, – bruger selv tit mandler hvis ikke jeg har ristede hasselnødder.
      God fornøjelse med dem:)

      Mange hilsner
      Dianna

  2. Dorthe Bjerregaard

    Hvis du bruger stenfrie dadler, hvor mange gram skal du så bruge?

    • Hej Dorthe
      De gram jeg har angivet er stenfri vægt, – det kan jeg lige påføre opskriften:)
      Stenene vejer ikke alverden, men det er fint at være så præcis som muligt:)

      Rigtig god fornøjelse med dem.

      Kh Dianna

  3. Pingback: Romkugler - Opskrift på de bedste romkugler med kagerester

  4. Kate Andersen

    Hvad kan jeg bruge i stedet for peanutbutter som jeg ikke må få??
    Hvis det er muligt og skifte det ud?

  5. Anonym

    @Kate Du kan bruge mandelsmør!

Skriv et svar til Dianna Brinch Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)