
Crispy Chicken Burger – nem og sprød McChicken copycat med hakket kylling.
Hvis du er vild med McChicken, så bliver du helt forelsket i den her hjemmelavede crispy chicken burger.
Den er lavet med hakket kyllingekød, som formes til bøffer, der først vendes i krydret hvedemel og æg – og så paneres i blendede cornflakes, som giver den sprødeste overflade. Det er seriøst nemt, og du kan have dem klar på bare 20 minutter.
Opskriften guider dig nemt igennem, uanset om du vil lave din crunchy chicken burger i ovn, airfryer eller på panden:
- Crispy chicken burger i ovn – perfekt til en let og fedtfattig version.
- Crispy chicken burger i airfryer – hurtig, sprød og fedtfattig på ingen tid.
- Crispy chicken burger på panden – maksimal sprødhed og saftighed.
Fyld din burger med lige det, du har lyst til – klassisk med salat og mayo, eller giv den ekstra crunch og friskhed med f.eks. tomat, rødløg og syltede agurker.
Det her er comfort food på den hurtige måde, og den perfekte hverdagsburger for både voksne og børn – smager som McDonald’s, bare bedre.

Crispy Chicken Burger – Nem McChicken Copycat
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kyllingebøffer
- 600 g hakketkylling
- 1 dl hvedemel
- 1 tsk paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- 1 æg, sammenpisket
- 150 g cornflakes, blendet
- Salt og friskkværnet peber
- Smagsneutral olie eller sprayfedt
Derudover
- 4 burgerboller
- 6-8 spsk mayonnaise
- 1 tsk dijonsennep
- Grøn salat – jeg bruger crispy
Sådan gør du
- Del kødet i 4 lige store klumper, og form klumperne til bøffer der passer til burgerbollerne. Krydr med salt og friskkværnet peber
- Bland hvedemel med krydderierne, krydr med salt og friskkværnet peber og hæld det i en dyb tallerken.Hæld også de blendede cornflakes i en tallerken og det sammenpiskede æg.
- Vend kyllingbøfferne i det krydrede hvedemel, derefter grundigt i sammenpisket æg og til sidst i cornflakes.
- Varm en god sjat smagsneutral olie op på en pande, og steg kyllingebøfferne til de er gyldne, gennemstegte og sprøde på begge sider.Du kan også tilberede dem i airfryer ved 190 grader i ca. 18 minutter eller i varmluft ovn ved 200 grader i 18-22 minutter – alt efter tykkelse på bøfferne. Spray dem med en smule sprayfedt inden de ryger i airfryer eller ovn.
- Rør imens mayonnaisen sammen med dijonsennep, og varm burgerbollerne på panden, i ovn, brødrister eller airfryer.
- Smør over- og underboller med mayonnaise, læg kyllingebøffen på, top med salat og slut af med topbollen. Server straks.

Smagte rigtigt fint. Blev dejligt crispy.
Hej Kasper
Ej hvor er det bare dejligt at høre – tusind tak for de søde ord:)
Kh Dianna
Kæmpe godkendt. Shit den er god!!!
Hejsa
Hvor fedt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Wauw hvor smagte den godt. Det er helt vildt. Den smagte fuldstændig som Mc Chicken – bare endnu bedre og lækrere! Mums. Så juicy og stadig vildt crisp og fedt at du har skrevet alle tre mulige tilbedredingstider ind – ovn, airfryer og pande. Jeg prøvede airfryer denne gang. Sumblime opskrifter altid. Tak!
Ser drønlækker ud! Hvilken smagsneutral olie steger du i? Bruger som regel rapsolie, men synes, at det har en lidt træls lugt…