Crispy Chicken Burger - Nem McChicken Copycat
Opskrift på den lækrest crispy chicken burger - Nem version af McChicken.

Ingredienser
Kyllingebøffer
- 600 g hakketkylling
- 1 dl hvedemel
- 1 tsk paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk løgpulver
- 1 æg, sammenpisket
- 150 g cornflakes, blendet
- Salt og friskkværnet peber
- Smagsneutral olie eller sprayfedt
Derudover
- 4 burgerboller
- 6-8 spsk mayonnaise
- 1 tsk dijonsennep
- Grøn salat - jeg bruger crispy
Sådan gør du
- Del kødet i 4 lige store klumper, og form klumperne til bøffer der passer til burgerbollerne. Krydr med salt og friskkværnet peber
- Bland hvedemel med krydderierne, krydr med salt og friskkværnet peber og hæld det i en dyb tallerken.Hæld også de blendede cornflakes i en tallerken og det sammenpiskede æg.
- Vend kyllingbøfferne i det krydrede hvedemel, derefter grundigt i sammenpisket æg og til sidst i cornflakes.
- Varm en god sjat smagsneutral olie op på en pande, og steg kyllingebøfferne til de er gyldne, gennemstegte og sprøde på begge sider.Du kan også tilberede dem i airfryer ved 190 grader i ca. 18 minutter eller i varmluft ovn ved 200 grader i 18-22 minutter - alt efter tykkelse på bøfferne. Spray dem med en smule sprayfedt inden de ryger i airfryer eller ovn.
- Rør imens mayonnaisen sammen med dijonsennep, og varm burgerbollerne på panden, i ovn, brødrister eller airfryer.
- Smør over- og underboller med mayonnaise, læg kyllingebøffen på, top med salat og slut af med topbollen. Server straks.