Cremet trøffelpasta - Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel

Cremet trøffelpasta

Cremet trøffelpasta
Opskrift på den lækreste cremede pasta med frisk trøffel.
Cremet trøffelpasta - Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel

Den ultimative pasta til alle trøffel elskere, – den er cremet, den er uimodståelig lækker og så kan den laves på absolut ingen tid. Æggeblommer, smør og parmesan, – frisk trøffel, en god trøffelolie, peber og en pose god pasta – det er alt der skal til. Den er så cremet og smager bare helt vidunderligt.
Jes og jeg var jo for nylig i Venedig, hvor vi fik den lækreste trøffel pasta, – og dette, det er min version af den fantastisk ret.
Sommertrøflerne har ikke meget smag, så brug også en god trøffelolie og smag retten til med denne, – det er vigtigt for at få den helt rette aroma frem i retten. Jeg bruger den der hedder La Tourangelle med hvid trøffel, – den kan varmt anbefales.
Ligeledes vil jeg anbefale at købe en god pasta, de billige bliver ofte klistrede og melede i smagen, – så brug lidt ekstra på en god pose pasta, det gør altså oplevelsen meget bedre.
Alt efter hvordan retten skal serveres kan du lave mellem 400-500 gram pasta, – nogle spiser mere end andre, så vil anbefale at lave den mængde du plejer.
Skal den serveres som forret vil 400 g pasta række til 6 personer.

Cremet trøffelpasta - Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel

Cremet trøffelpasta

Opskrift på den lækreste cremede pasta med frisk trøffel.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.86 fra 28 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Forret, Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 4-500 g god pasta
  • 160 g parmesan, fintrevet
  • 100 g smør
  • 6 æggeblommer
  • 1-2 tsk trøffelolie, smag selv til
  • 1 frisk trøffel
  • Pastavand – ca. 2 dl
  • Friskkværnet peber, og evt. salt

Sådan gør du

  • Kog pastaen et minuts tid mindre end al dente, – som beskrevet på pakken.
    *Pastaen skal tilberede en smule videre på panden med de øvrige ingredienser, så det er vigtigt du ikke giver den for meget.
  • Smelt i mellemtiden smørret på en pande ved svag varme, – og tag pastaen direkte fra gryden, og vend det godt sammen. Tilsæt også 1 dl pastavand.
  • Tilsæt parmesan og æggeblommer, – og vend det hurtigt sammen med pastaen.
  • Skru op til middel varme, så retten varmes godt igennem, og saucen begynder at tykne og creme om pastaen.
    *Den skal ikke koge, blot varmes godt igennem.
  • Riv trøflen på et trøffeljern, og læg alle de store flotte flager til side. Tilsæt alle de små stykker til pastaretten, og vend det sammen.
  • Smag pastaen til med trøffelolie og friskkværnet peber. Salt er ofte ikke nødvendigt pga. parmesanen, men tilsæt hvis du synes der er behov.
  • Juster en sidste gang konsistensen med pastavand, – den skal være blød og cremet.
  • Server den straks, – gerne på varme tallerkener, og top med friskrevet trøffel og friskkværnet peber.
Cremet trøffelpasta - Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel
Cremet trøffelpasta – Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel
Cremet trøffelpasta - Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel
Cremet trøffelpasta – Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel
Cremet trøffelpasta - Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel
Cremet trøffelpasta – Opskrift på cremet pasta med frisk trøffel

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)