
Denne filo tærte med kartoffel og squash er en perfekt kombination af sprød filodej og lækkert grøntsagsfyld. De tynde lag filodej danner en sprød bund og top, mens kartoffel, squash og rødløg tilføjer en skøn smag og konsistens. Æggemassen binder det hele sammen, og den smuldrede feta giver tærten et salt og cremet twist.
Opskriften er både nem og alsidig. Du kan vælge at lave tærten i et ovnfast fad eller en springform – begge dele fungerer lige godt. Husk at smøre bund og kanter med olie, og brug bagepapir i bunden af en springform. Server den med en grov salat og en frisk dressing for en komplet vegetarisk ret, der både er smuk at se på og lækker at spise.

Filo tærte med kartoffel og squash
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 rulle frisk filodej – 7 store stykker
- 1 squash, i tynde skiver
- 2 kartfoler, i tynde skiver
- 1 rødløg, i tynde skiver
- 100 g feta
- 5 æg
- 1 1/2 dl creme fraiche
- 1 dl mælk
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 3 tsk frisk timian – eller 1- 1 1/2 tsk tørret
- Salt og friskkværnet peber
- Olie
Sådan gør du
- Smør et ovnfast fad med olie. Fold filodejspladerne i lag (se videoen over opskriften), og placer dem tæt i fadet.De skal kunne holde formen, så det er vigtigt at fadet ikke er for stort.
- Fordel squash, kartofler og rødløg imellem lagene, og smulder fetaen over toppen.
- Pisk æg, creme fraiche, mælk, hvidløg og timian sammen, krydr godt med salt og friskkværnet peber og hæld det over tærten.
- Dryp med lidt olivenolie på toppen, og bag den i en forvarmet ovn ved 170-180 grader i ca. 45 minutter.
- Lad den hvile 5-10 minutter inden den serveres.