Fuldstændig fantastisk dressing med lækre soltørrede tomater, – nem og hurtig at lave og smager simpelthen af sol og sommer.
Den består af 5 ingredienser, og kan bikses sammen på 5 min. Server den til salater, grillet kød, bagte kartofler eller lignende, den smager simpelthen så lækkert.
Cremet tomatdressing
Opskrift på lækker cremet dressing med soltørrede tomater.
Ingredienser
- 3 dl creme fraiche 18%
- 1/2 dl god mayonnaise, - jeg bruger Hellmann's
- 100 g soltørrede tomater i olie, - drænet for olie
- 1/2 tsk paprika
- Salt
Fremgangsmåde
Hæld 2 dl cremefraiche i en blender sammen med de soltørrede tomater og blend til du har en ensartet masse.
Vend det sammen med resten af creme fraichen, mayonnaisen og paprika og smag til med salt.
Lad gerne dressingen hvile på køl en times tid inden den serveres.

Pingback: Pastasalat med grønt og spicy croutoner - Gourministeriet