One pot pasta - Opskrift på cremet one pot pasta med kylling

Cremet one pot pasta med kylling

Cremet one pot pasta med kylling
Opskrift på cremet one pot pasta med kylling
One pot pasta - Opskrift på cremet one pot pasta med kylling

Den lækreste one pot pasta med kylling, – cremet og smagfuld.
Denne her one pot pasta med kylling smager helt fantastisk, og så er den super nem at lave. Resultatet er en lækker cremet sauce der sætter sig om pastaen, saftig mør kylling og bare masser af smag.
Jeg kan varmt anbefale at lave sit eget italienske krydderi – klik her for opskrift, det er nemt og smagen er bare som en bid af Italien.
Til denne one pot pasta har jeg brugt nogle større makaronier, der på posen har en koge tid på 10-12 minutter. Men idet de simrer ved svag til middel varme i denne sauce, vil kogetiden være noget længere. Måske mellem 15-18 min., – først der var pastaen al dente og saucen var kogt ind omkring pastaen.
Så regn med at pastaen skal have noget længere end beskrevet på posen, og lad hellere retten simre fremfor koge, – på den måde bliver saucen mere cremet og lækker. Ligeledes vil jeg anbefale pasta der på posen skal have minimum 10 min., så sikrer du at saucen når at koge godt ind, og du får en lækker cremet one pot pasta.

One pot pasta - Opskrift på cremet one pot pasta med kylling

Cremet one pot pasta med kylling

Opskrift på cremet one pot pasta med kylling
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.63 fra 79 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Køkken: Italiensk
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 400 g

    pasta

  • 500 g

    kyllingebryst, skåret i tern på ca. 2x2 cm

  • 1

    stort løg, grofthakket

  • 3 fed

    hvidløg, finthakket

  • 1 håndfuld

    soltørrede tomater, skåret i strimler

  • 2 ds

    cherrytomater, drænet for væde (hakkede tomater kan også bruges)

  • 7 dl

    kyllinge boullion (evt. lidt mere alt efter pasta type)

  • 2 dl

    piskefløde

  • 1 spsk

    italiensk krydderi, prøv denne opskrift på hjemmelavet italiensk krydderi

  • 1 håndfuld

    friske basilikumblade

  • 1 frisk mozzarella, drænet for væde og skåret i stykker
  • 60 g

    parmesan, revet

  • Salt og peber

  • Olie

  • Frisk persille og revet parmesan til toppen

Sådan gør du

  • Varm olien i en stor gryde, krydr kyllingen med salt og peber og steg den hurtigt af. Kyllingen skal ikke gennemsteges, kun lige få lidt farve på overfladen.
  • Tilsæt derefter løg, hvidløg og italiensk krydderi og steg det med i et par minutter.
  • Tilsæt begge dåser cherrytomater, fløde, bouillon, pasta, soltørrede tomater og basilikumblade og kog det hurtigt op.
  • Skru ned til svag/middel varme så retten kun lige bobler.
    Lad den simre under omrøring så den ikke brænder på, til pastaen mangler 3-4 min. at kogetiden. Husk at pastaen muligvis skal koge en smule længere end beskrevet på pakken, - det skyldes at den simrer ved svagere varme og i en tykkere sauce.
  • Når der er 3-4 min. til pastaen er tilberedt som ønsket, gerne al dente, tilsættes revet parmesan og mozzarella i mindre stykker, som røres godt ind i retten og smelter sammen med saucen.
  • Smag til med salt og peber og server evt. toppet med hakket persille og revet parmesan.

Kommentarer

  1. 5 stars
    Min familie tigger mig om at lave den igen. SÅ lækker!

  2. Christina

    5 stars
    Den er dejlig nem og alle i familien er begejstrede

  3. Sharmini Madsen

    Det er bare denne ene opskrift jeg vender tilbage til hver gang det skal gå hurtigt og når man craver one pot pasta tak for sådan en lækker opskrift! Jeg elsker at der er soltørrede tomater i

  4. 5 stars
    Jeg var lidt skeptisk, som jeg altid er med nye opskrifter.
    Men hold da op, virkelig god opskrift!

  5. Regitze

    Kan man fryse den ned ?

  6. Christina Hansen

    5 stars
    Nøøj, hvor smagte det godt!
    Og oven i købet så nemt og hurtigt at lave – fantastisk ✨
    Jeg mixede hurtigt din italienske krydderiblanding sammen, inden jeg gik i gang og det er jeg glad for, jeg gjorde. Smagen var bare helt perfekt. Og retten var ligeså cremet som i beskrivelsen
    Alt spillede bare. Også det, du forklarer i teksten øverst ang pastaens ekstra kogetid.
    Så tusind tak for denne lækre opskrift. Jeg glæder mig allerede til at lave den igen – snart

    • Hej Christina

      Tusind tusind tak for din søde besked, hvor er det bare dejligt at høre.
      Og så dejligt at du synes om beskrivelsen også, – det gær mig så glad.

      Rigtig dejlig aften 🙂

      Kh Dianna

  7. Anonym

    Ser lækkert ud. Den vil jeg prøve til mine italienske venner.. Hvad vil du servere til ?

    • Hejsa

      Tusind tak 🙂
      Uhhh så ville jeg gå med min panzanella med burrata, eller en klassisk grøn salat med tomat, agurk og rødløg.

      Kh Dianna

  8. Anonym

    5 stars
    !

  9. Mikkel

    Hej Dianna,

    Hvornår skal man komme kyllingen i potten?

    Kh M.

    • Hej Mikkel

      Kyllingen bliver i gryden når den er stegt af 🙂
      Derfor den ikke skal gennemsteges til at starte med, da den tilberedes med igennem hele processen 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)