Glæd dig til at forkæle dine smagsløg med denne cremede kartoffelsalat, der bringer det bedste frem i enhver grillmiddag eller som et lækkert tilbehør til din favoritret.
Med sprøde agurker, kogte kartofler og en himmelsk cremet dild dressing, er denne salat en sand fornøjelse for alle, der sætter pris på smagsrig og mættende tilbehør. Perfekt til alle former for kød, til bagt laks eller lignende.
Denne kartoffelsalat med dilddressing er ikke kun et hit i grill sæsonen men fungerer også fantastisk sammen med for eksempel en saftig lammekølle eller som en frisk side dish til vinterens tungere retter.
Lad os bringe lidt ekstra glæde til dine måltider med denne alsidige og smagfulde kartoffelsalat, der uden tvivl vil blive et hit på dit bord.
Tips til din kartoffelsalat
Min hemmelighed til en endnu mere smagfuld kartoffelsalat er at forberede den tidligere på dagen. Dette giver smagene tid til at udvikle sig og blande sig perfekt, mens den hviler på køl. Det er ikke kun en smart måde at spare tid på, når gæsterne ankommer, men det løfter også smagsoplevelsen.
Har du rester af kogte kartofler? Brug dem i denne opskrift for en praktisk og lækker løsning. Det er en fantastisk måde at mindske madspild på, samtidig med at du skaber et måltid, der imponerer med sin cremede tekstur og friske smag. Min kartoffelsalat med agurk, rødløg og dilddressing bliver kun bedre af, at kartoflerne har haft tid til at absorbere alle de skønne smage.
Cremet kartoffelsalat med agurk og dilddressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 700 g små kartofler
- 250 g agurk, gerne skoleagurker
- 1 rødløg
Dilddressing
- 3 dl creme fraiche
- 1/2 dl mayonnaise
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 tsk dijonsennep
- 4 spsk frisk dild, finthakket
- 1/2 tsk løgpulver
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kog kartoflerne, gerne med skræl i en stor gryde med godt saltet vand, og evt. i ca. 6 min.Lad derefter kartoflerne trække i kogevandet under låg i ca. 15 min. (alt efter størrelse). På den måde får du en lækker fast konsistens, og sikrer at kartoflerne ikke koger ud. Mærk med en kødnål om kartoflerne er møre inden vandet hældes fra – ellers lad dem stå lidt længere.
- Pil kartoflerne, lad dem køle af og skær dem derefter i mundrette stykker.
- Skær agurkerne i skiver. Jeg bruer helst skole agurker. De har en god tykkelse, og er super sprøde og lækre.Er agurkerne meget tykke, vil jeg anbefale at fjernet midten, og derefter skærer agurkerne i grove stykker.
- Skær løget i kvarte, og derefter i "strimler".
- Bland ingredienserne til dressingen og smag til med salt og friskkværnet peber.
- Hæld kartofler, agurker, rødløg og dressingen i en skål, og vend det hele godt sammen.Lad gerne kartoffelsalaten trække lidt inden den serveres.
Står på menuen i dag, sammen med frikadeller med Fanø skinke. Har prøvesmagt, meget lækker, og så fik jeg brugt en masse dild fra drivhuset.
Hej Tonie
Hvor dejligt – og skøn kombi 🙂
Frisk og lækkert til en portion frikadeller:)
Kh Dianna