Den lækreste chicken tikka masala, – cremet, varm og fyldt med smag. Masser af varme krydderier, godt med ingefær og hvidløg, – og lavet uden marinade.
Denne her chicken tikka masala er ligesom min opskrift på butter chicken – klik her, lavet uden at marinere kyllingen først. Den kan derfor laves på meget kortere tid, og du er sikret et lækkert cremet resultat. Saucen er pakket med smag, og på bare små 40 minutter kan du servere det lækreste indiske måltid.
Server med kogte ris, og /eller pandestegte naanbrød – klik her for opskriften.
Forskel på Chicken TIkka Masala og Butter Chicken
Retterne minder utroligt meget om hinanden, – krydderier og ingredienserne er mere eller mindre ens.
Den helt store forskel ligger faktisk i mængden af tomat, – en Chicken Tikka Masala lægger mere vægt på tomaten, hvor en Butter Chicken lægger mere vægt på det cremede og fede.
Begge retter er i min optik fuldstændig fantastiske, – smagfulde, cremede og møg lækre.
Du kan med fordel, – hvis tiden er til det, vælge at gøre kyllingen ekstra mør ved at bruge fiffet fra denne opskrift – klik her. Så simpelt, og du mærker virkelig en forskel.
Chicken Tikka Masala
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g kylling, skåret i tern
- 1 løg, grofthakket
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 2 spsk ingefær, fintrevet – ca. 4 cm.
- 2 1/2 dl piskefløde
- 1 1/2 dl bouillon – kylling eller grønt
- 1 ds hakkede tomater eller polpa
- 80 g tomatkoncentrat
- 2 tsk garam masala
- 2 tsk mild chilipulver
- 2 tsk sukker
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk gurkemeje
- 25 g smør
- 2-3 spsk olie
- Salt og peber
- Evt. en smule creme fraiche til toppen
Sådan gør du
- Varm olien i en gryde eller en dyb pande, og steg kyllingen til den er let gylden, – den skal ikke være gennemstegte. Krydr med salt og peber.Sæt kylling til side på en tallerken.
- Smelt smørret i samme gryde, og steg løg, hvidløg og ingefær af i et par minutter.
- Tilsæt krydderierne og varm dem med et minuts tid, og tilsæt derefter tomatkoncentrat og varm igennem endnu et minut.
- Tilsæt de hakkede tomater/polpa, bouillon, fløde og sukker, – og varm saucen hurtigt igennem.
- Blend nu saucen helt glat, – enten med en stavblender eller ved at hælde den i en blender. Det glatteste resultat får du ved at bruge en almindelig blender.
- Hæld saucen tilbage i gryden og varm den godt igennem i ca. 5 minutter, – og hæld derefter kyllingen tilbage i saucen. Lad kyllingen tilberede færdigt i ca. 10 minutter ved svag til middel varme, – rør undervejs.
- Smag saucen til med salt og peber, og server med kogte ris og/eller friskbagte naan eller pita.
Smagte himmelsk
Hej Karina
Det er jeg så glad for at høre, tusind tak:)
Kh Dianna
Det smagte virkelig godt brugte det til min termins prøve i madkunstskab, smagte mega godt:)
Hej Lebron
Hvor er dette dejligt at høre, – tusind tak 🙂
Håber prøven gik godt 🙂
Dbh Dianna
Sådan en god og overskuelig opskrift! Mums, hvor var den lækker! Kommer hel sikkert til at være min go to opskrift!
Hej Jeanett
Så dejligt at høre altså, – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna
Let og lækker, selv den kræsne mand kunne lide den skal helt klart i min opskriftsmappe
Hej Helle
Ihhh hvor godt – tak for din dejlige besked 🙂
Kh Dianna
Det smagte rigtig godt. Lavede det i madkundskab med naan brød. Nam Nam:)
Hej Michael
Ej hvor godt at høre, – det er jeg virkelig glad for 🙂
Og tak fordi du giver dig tid til at skrive det 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Dbh Dianna
Hej Dianna
Dejlig dejlig ret. Vores yngste datter vælger den altid, når det er hendes tur til at vælge aftensmad. Er den fryseegnet mon? Tænker, når der er fløde i?
Hej Lotte
Åhhh hvor godt at høre, – tak fordi du skriver det 🙂
Du kan sagtens fryse retten 🙂
Kh Dianna
Fantastisk lækkert Og har lavet den flere gange.
Hej Heidi
Åhhh tak altså, det gør mig virkelig glad at gøre 🙂
Kh Dianna
Hej Dianna!
Har du prøvet at erstatte fløde med kokosmælk for at undgå laktose?
Hej Seb
Det har jeg ikke, men det kan du absolut sagtens gøre 🙂
Dbh Dianna
Hej kan man lave den på forskud og så opvarme senere på dagen?
Det smagte rigtig godt, jeg brugte dog kyllingelår, da jeg ikke havde andet.
Hej Fleur
Det lyder virkelig lækkert med kyllingelår – masser af dejlig smag 🙂
Kh Dianna
Vildt lækker!
Tusind tak 🙂
Så dejligt nemt og lækkert Min datter på 11 har forelsket sig i en udmærket færdigvariant af denne ret, som hun foreslog, at jeg købte til os alle tre til i dag, hvorefter jeg kækt udtalte, at jeg var sikker på jeg kunne finde en bedre opskrift til selv at lave det, og det skal jeg da lige love for lykkedes 🙂 Tak!
Hej Tine
Du drømmer ikke om hvor glad sådan en besked gør mig – tusind tusind tak 🙂
Kh Dianna