
Nem og lækker aioli, – en skøn hvidløgs mayonnaise der smager vidunderligt som dip til kød og kartofler, i en sandwich, burger eller på tapasbordet.
Aioli stifter de fleste bekendskab med når de er på ferie i f.eks. Spanien, Frankrig og Italien. Ofte får man denne skønne mayonnaise serveret sammen med noget brød eller lignende imens man venter på maden.
Den tager ikke meget mere end 5 min. at lave, og så smager den bare helt vidunderligt.

Aioli - Hvidløgs mayonnaise
Ingredienser
- 40 g
æggeblommer
- 3 dl
smags neutral olie (eller mild olivenolie)
- 2 fed
hvidløg, fintrevet
- 1 spsk
citronsaft eller hvidvinseddike
- 1 tsk
dijonsennep
-
Salt og hvid peber
Sådan gør du
- Stil alle ingredienser på køkkenbordet en halv time i forvejen så de ikke er for kolde at arbejde med.
- Pisk alle ingredienser undtagen olien godt sammen.
- Tilsæt herefter olien lidt ad gangen og pisk grundigt hele tiden så al olien piskes ind i mayonnaisen inden der tilsættes nyt. Jeg bruger en minihakker når jeg laver mayonnaise, - den fungerer fantastisk til formålet.
- Smag til sidst til med salt og peber og opbevar mayonnaisen på køl til den skal serveres.
