Forkæl dig selv og dine nærmeste med denne fantastiske åbne lasagne med bagte tomater, pesto og burrata.
Tomaterne bages med friske hvidløg, tørret basilikum og rigeligt olivenolie, hvilket giver dem en intens og lækker smag.
Den åbne lasagne bygges op med kogte lasagneplader, der mellem hvert lag gemmer på de bagte tomater med hvidløg, frisk basilikum, cremet burrata og hjemmelavet pesto.
Denne ret er både enkel og virkelig lækker og perfekt som aftensmad.
Smagskombinationen er dyb, frisk og fyldt med skønne cremede konsistenser, der får hver bid til at smage som en lille bid af himlen.
Server den gerne med en frisk grøn salat og et godt glas vin for en komplet og tilfredsstillende måltid.
Du kan med forel tilsætte lidt ristede pinjekerner for lidt knas, og frisk rucola for en lidt ekstra pebret og bitter smag.
Halver portionen og server den som forret, – brug dog 2 burrata oste.
Åben lasagne med bagte tomater, pesto og burrata
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Bagte tomater
- 500 g cherrytomater, halveret
- 10-12 fed hvidløg, halveret
- 1 tsk tørret basilikum
- 3/4 dl olivenolie
- Salt og friskkværnet peber
Derudover
- 8-12 lasagneplader, jeg har brugt tørret
- 3 burrata
- Grøn pesto – prøv min spinat pesto, klik here
- Friske basilikumblade
- Evt. rucola og pinjekerner
Sådan gør du
Bagte tomater
- Hæld tomater, hvidløg, olivenolie og tørret basilikum i et lille fad, og krydr med salt og friskkværnet peber.
- Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 15 minutter ved 200 grader, almindelig varme – eller i airfryer i ca. 8-10 minutter ved 180 grader.
Åben lasagne med bagte tomater, pesto og burrata
- Kog lasagnepladerne til de er al dente – eller som du foretrækker dem.Dræn dem for væde, og vend dem med en smule olie, så de ikke klistrer sammen.
- Nu skal lasagnerne samles.Du skal sørge for at fordele fyldet ligeligt mellem de 4 portioner, og hver lasagne skal indeholde 2-3 lasagneplader.
- Start med en smule fyld i bunden, læg lasagnepladen halv over, så den bagefter kan foldes – og læg lidt fyld imellem hvert lag.Tomat, hvidløg, frisk basilikum, pesto og burrata – fortsæt til alt fyldet er brugt. Se evt. videoen over opskriften.Krydr gerne med lidt friskkværne peber imellem lagene.
- Slut af med det sidste fyld, og hæld lidt af olien fra de bagte tomater over toppen.Server starks.
Vildt lækkert 🙂
Simpelthen SÅ lækkert!
Hej Therese
Hvor er det dejligt at høre – tusind tusind tak 🙂
Kh Dianna
Fantastisk opskrift
Mums – så lækker en ret man skal ikke snyde sig selv for at komme ruccola og pinjekerner i.