
Lækker spinat pesto med parmesan, 3 forskellige slags nødder og en god valnøddeolie, – super nem at lave og smager vanvittig godt.
Hjemmelavet pesto smager bare virkelig lækkert, og du kan variere indholdet på en masse måder, der hver gang giver en ny og lækker smagsfuld pesto. Ligger du ikke inde med 3 slags nødder bruger du blot hvad du har, – det vigtigste er at mængden bliver overholdt.

Spinat pesto
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
- 3 store håndfulde
spinat
- 4
stilke frisk basilikum
- 20 g
pistacienød, med eller uden salt (vægt er uden skal)
- 20 g
mandler
- 20 g
hasselnødder - gerne ristede hasselnødder
- 60 g
parmesan
- 3/4 dl
valnøddeolie
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Skyld spinatbladene grundigt og dup dem tørre med et viskestykke.
- Bland alle ingredienserne i en blender, og blend pestoen til en let grov konsistens, - tilsæt evt. lidt mere olie hvis pestoen ønskes mere flydende.
- Smag til med salt og peber.Opbevar pestoen i en lufttæt beholder på køl, - den kan sagtens holde 3-4 dage.

Pingback: Pesto pasta - Opskrift med tomat, mozzarella og bacon