Nem og ultra hurtig vegetar pasta med masser af grønt og den skønneste smag fra bl.a. hvidløg, soltørrede tomater og parmesan. Den tager virkelig ingen tid at lave, – og så smager den bare vanvittig godt. Den kan være klar på bare 15-20 minutter, – selvfølgelig alt efter hvor lang tid man bruger på at snitte og gøre klar, men i det tidsleje.
Jeg laver den oftest til frokost hvis vi har en rest pasta i køleskabet, – og svampe, squash og spinat er nærmest altid at finde i vores køleskab. Det samme er hvidløg, parmesan og soltørrede tomater – alle skønne smagsgivende ingredienser til en pasta.
Grøntsagerne kan du sagtens skifte ud og variere, – prøv f.eks. med peberfrugt, grønne bønner, grønkål, ruccola eller lignende, det er egentlig kun fantasien der sætter grænser. Champignon er dog et must for mig, – synes de giver en skøn smag.
Vegetar pasta med svampe, soltørrede tomater og parmesan
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 300 g brune champignon, skåret i skiver
- 200 g frisk spinat
- 1 squash
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 120 g soltørrede tomater, skåret i skiver
- 100 g parmesan, fintrevet
- Olie – gerne fra de soltørrede tomater
- Salt og peber
Sådan gør du
- Flæk squashen på langs, fjern kernerne/den bløde midte og skær den i skiver.
- Sæt en gryde over med rigeligt vand, salt det godt og kog pastaen som beskrevet på posen.
- Varm i mellemtiden en pande op med en god sjat olie, – gerne olie fra de soltørrede tomater, og steg svampene af til de er let brunede.
- Tilsæt derefter løg og hvidløg og steg med et par minutter, inden skiverne af squash og soltørrede tomater tilsættes og steges med i 3-5 minutter ved middel varme. Krydr med salt og rigeligt friskkværnet peber.
- Når pastaen er færdig, drænes den for væde, og vendes direkte på panden sammen med spinat, basilikum og parmesan. Vend det hele godt sammen, og tilsæt evt. en smule mere olie fra de soltørrede tomater hvis der er behov for det.
- Server pastaen med frisk basilikum, revet parmesan og friskkværnet peber på toppen.
Hejsa er det plante parmasan du bruger ellers kan det jo ikke være en vegatar retda både veganere og vegetarer ikke spiser noget fra ko eller ged men bortset fra det ser den lækker ud
Hej Mette
Jeg har valgt at lægge den under vegetar, simpelthen fordi jeg kender flere vegetarer der spiser ost og andre mejeri produkter 🙂 Og dem der ikke gør, de erstatter blot osten med en vegetarisk én af slagsen – som der jo efterhånden findes mange skønne varianter af:)
Rigtig god påske 🙂
Dbh Dianna
Hejsa.
Da der ingen opskrift ligger på soltørrede tomater, går jeg ud fra at du køber dem. Hvilke soltørrede tomater bruger du, min erfaring er at der er LANGT mellem kvalitet?
Hej Mette
Nej jeg har desværre ikke en opskrift på soltørrede tomater, – endnu 🙂
Smagen synes jeg generelt jeg er heldig med, det er mere konsistensen der nogengange kan være noget smattet.
Jeg bruger ikke et bestemt mærke, – jeg køber egentlig bare når jeg kan se at de har en “fast” konsistens igennem glasset, og ikke ligger som om de er mast til ukendelighed 😉
Kh Dianna
Hej 🙂
Hvad hedder den type pasta du har brugt? og hvor kan man eventuelt købe den?
Hej Louise
Den hedder manfredini, og jeg køber den i Kvickly – Änglamark mærket 🙂
Kh Dianna
En lækker pastaret med en fantastisk smag.
Hej Lars
Tusind tak for de søde ord, det er jeg så glad for at høre 🙂
Kh Dianna