Rosé cheesecake - Opskrift på cheesecake med rosé og jordbær

Rosé cheesecake – Cheesecake med rosé og et strejf af jordbær

Den ultimative tøse cheesecake, – rosé cheesecake. Den skriger af sol og sommer, og dejlige stunder med venner og veninder.
Rosé cheesecake med et strejf af jordbær, – den er frisk og lækker, blød og cremet, og den perfekte dessert at servere for (især) veninderne.
Den har en smag af rosé, og med en helt blid undertone af jordbær, for ikke at overdøve roséen.
Den er pyntet med pink rosenblade, tørrede roser og de smukke chokolade kugler fra Special Moments.
Du kan også toppe den med friske jordbær, det vil virkelig også klæde kagen både is mag og udseende.
Kagen kan laves alkoholfri, enten ved at bruge alkoholfri rosé, eller koge alkoholen ud af roséen.
Server den til sommerens fester, til studenterfesten, til fødselsdagsfesten, som nytårskage eller bare til en hygge middag med vennerne.
Den er pink fra top til tå, – og den smager bare helt vidunderligt.

Rosé cheesecake - Opskrift på cheesecake med rosé og jordbær

Rosé cheesecake – Cheesecake med rosé og et strejf af jordbær

Opskrift på den lækreste sommer cheesecake med rosé og et strejf af jordbær.
5 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Keyword: Pige frokost, Sommer dessert, Sommer kage, Sommer mad, Tøse frokost, Tøse middag
Samlet tid: 6 timer
Antal: 8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Kiksebund

  • 200 g digestive eller havrekiks
  • 60 g mandler
  • 100 g smør

Jordbærpure*

  • 100 g jordbær
  • 40 g sukker
  • 1/4 citron, saften heraf

Ostecreme

  • 200 g flødeost
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 100 g græsk yoghurt
  • 1 3/4 dl rosé
  • 1 dl jordbærpure*
  • 70 g flormelis
  • 5 blade husblas
  • Pink pastafarve/frugt farver

Derudover

  • 1 Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast
  • Pynt, – chokoladekugler, tørrede røser, friske rosenblade eller lignende

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en lille gryde, og fjern den fra blusset.
  • Blend kiks og mandler til en fin mel, og rør dem sammen med den smeltede smør.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. 
    Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl, og lad den hvile i mens ostecremen laves.

Jordbærpuré

  • Hæld alle ingredienserne i en lille gryde, – jordbær, sukker og citron, og kog blandingen op. Skru ned for blusset og lad den småkoge i ca. 8 minutter, eller til jordbærrene er møre.
  • Blend jordbærrene til en blød pure, mål af så du har 1 dl og hæld tilbage i gryden.
    *Du skal bruge denne til at røre husblassen ud i, når du skal lave ostecremen.

Ostecreme

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum, – sørg for ikke at piske den for meget.
  • Rør flødeost og græsk yoghurt sammen, – og tilsæt derefter flormelis.
    Du kan evt. piske det med piskeris/håndmixer så du sikrer at cremen er fri for klumper.
  • Tilsæt rosé, og rør det ind i ostecremen.
  • Vrid husblassen fri for overskydende vand, og rør den ud i den varme jordbærpuré, – et ad gangen.
  • Vend et par store skefulde ostecreme i gryden med den smeltede husblas og jordbærpuré, og rør til det er fri for klumper og massen er afkølet. Mærk med en lillefinger om den er kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.
    *Ved at køle husblassen af på denne måde sikrer du at den ikke klumper når den vendes sammen med resten af ostecremen.
  • Vend jordbærpuréen i ostecremen, og rør det godt sammen.
  • Vend til sidste flødeskummen sammen med ostecremen. Gør det forsigtigt, så du beholder så meget luft i ostecremen som muligt.
    *Smag evt. på ostecremen om den mangler sødme, – det kommer lidt an på hvilken rosé du bruger. Jeg brugte en flaske der hedder Pure Rosé.
  • Hæld ostecremen over kiksebunden, og fordel den evt. cremen med en ske hvis der er behov for det. Bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen, og fylde hele formen ud.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3-4 timer, – eller gerne natten over.

Rosé cheesecake

  • Inden servering toppes kagen med dit valgte pynt.
    Jeg har brugt chokoladekugler fra Special Moments i pink perlemor, bordeaux og elfenben.
    Derudover har jeg brugt friske rosenblade, og små tørrede roser, – de er fra mærket True Greens.
    Friske rosenblade kan spises, mene vær opmærksom på at de ikke må være sprøjtet. Brug helst fra egen have.

Følg Gourministeriet på Instagram

Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

Gourministeriet - Instagram
Klik her og følg Gourministeriet
Rosé cheesecake - Opskrift på cheesecake med rosé og jordbær
Rosé cheesecake – Opskrift på cheesecake med rosé og jordbær

Kommentarer

  1. Anonym

    Hej .
    Jeg drikker og kender ikke så meget til rose’ er det ligegyldigt hvilken vin man bruger ? ‍♀️

    • Hejsa

      Ja, det behøver hverken være en fin eller dyr flaske.
      Den jeg brugte, købte jeg i Føtex til 45 kroner mener jeg:)
      Som udgangspunk vil jeg anbefale en lys rosé, de mørke kan godt blive meget søde synes jeg.
      Så hellere en der er lidt tør, og så smag til med mere flormelis til sidst, hvis du synes den mangler sødme:)

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift bedømmelse