Rosé cheesecake - Cheesecake med rosé og et strejf af jordbær
Opskrift på den lækreste sommer cheesecake med rosé og et strejf af jordbær.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Nøgleord Pige frokost, Sommer dessert, Sommer kage, Sommer mad, Tøse frokost, Tøse middag
Samlet tid 6 timertimer
Servings 8personer
Ingredienser
Kiksebund
200gdigestive eller havrekiks
60gmandler (kan undlades)
100gsmør
Jordbærpure*
100gjordbær
40gsukker
1/4citron, saften heraf
Ostecreme
200gflødeost
2 1/2dlpiskefløde
100ggræsk yoghurt
1 3/4dlrosé
1dljordbærpure*
70gflormelis
5bladehusblas
Pink pastafarve/frugt farver
Derudover
1Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Pynt, - chokoladekugler, tørrede roser, friske rosenblade eller lignende
Sådan gør du
Kiksebund
Smelt smørret i en lille gryde, og fjern den fra blusset.
Blend kiks og mandler til en fin mel, og rør dem sammen med den smeltede smør.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl, og lad den hvile i mens ostecremen laves.
Jordbærpuré
Hæld alle ingredienserne i en lille gryde, – jordbær, sukker og citron, og kog blandingen op. Skru ned for blusset og lad den småkoge i ca. 8 minutter, eller til jordbærrene er møre.
Blend jordbærrene til en blød pure, mål af så du har 1 dl og hæld tilbage i gryden.*Du skal bruge denne til at røre husblassen ud i, når du skal lave ostecremen.
Ostecreme
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
Pisk fløden til en blød flødeskum, – sørg for ikke at piske den for meget.
Rør flødeost og græsk yoghurt sammen, – og tilsæt derefter flormelis.Du kan evt. piske det med piskeris/håndmixer så du sikrer at cremen er fri for klumper.
Tilsæt rosé, og rør det ind i ostecremen.
Vrid husblassen fri for overskydende vand, og rør den ud i den varme jordbærpuré, – et ad gangen.
Vend et par store skefulde ostecreme i gryden med den smeltede husblas og jordbærpuré, og rør til det er fri for klumper og massen er afkølet. Mærk med en lillefinger om den er kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.*Ved at køle husblassen af på denne måde sikrer du at den ikke klumper når den vendes sammen med resten af ostecremen.
Vend jordbærpuréen i ostecremen, og rør det godt sammen.
Vend til sidste flødeskummen sammen med ostecremen. Gør det forsigtigt, så du beholder så meget luft i ostecremen som muligt.*Smag evt. på ostecremen om den mangler sødme, - det kommer lidt an på hvilken rosé du bruger. Jeg brugte en flaske der hedder Pure Rosé.
Hæld ostecremen over kiksebunden, og fordel den evt. cremen med en ske hvis der er behov for det. Bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen, og fylde hele formen ud.
Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3-4 timer, - eller gerne natten over.
Rosé cheesecake
Inden servering toppes kagen med dit valgte pynt.Jeg har brugt chokoladekugler fra Special Moments i pink perlemor, bordeaux og elfenben.Derudover har jeg brugt friske rosenblade, og små tørrede roser, - de er fra mærket True Greens.Friske rosenblade kan spises, mene vær opmærksom på at de ikke må være sprøjtet. Brug helst fra egen have.