
Skøn pizza med masser af spark til dem der er vilde med det stærke, – masser af smag og bare mega lækker. Jeg eeeeelsker sådan en pizza diavolo her, – stærk på den helt rigtige måde og fyldt med smag.
Brug en god stærk salami, – tynd skåret chorizo eller anden krydret pølse, top med skiver af friske jalapenos og krydr med chiliflager efter temperament.
Den er snasket og spicy, og simpelthen så lækker altså.

Pizza Diavolo – Pizza med stærk salami og chili
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 poetion pizzadej – klik her
- 1 portion pizzasauce – klik her
- 100 g stærk salami – tyndskåret
- 3 friske mozzarella
- 2 friske jalapenos, skåret i skiver – finthak også en smule og læg til side
- Chiliflager
- Friskkværnet peber og en smule salt
Sådan gør du
- Dræn mozzarellaerne for væde og mas så meget væde ud som muligt. Jeg krammer dem gerne i lidt køkkenrulle, – så de er helt tørre.
- Del dejen i 4 og rul ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
- Smør bundene med pizzasauce, og fordel mozzarella ostene ovenpå.
- Læg skiver af salami ovenpå og top med skiver af frisk jalapeno, – gem det hakkede til efter bagning.
- Drys med chiliflager efter temperament og krydr med peber og en smule salt.
- Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, – i forvarmet ovn, ca. 12-15 min ved 250 grader. Hold øje, – ovne varmer forskelligt.
- Drys med finthakket frisk jalapenos inde servering.

