Pico de gallo - Opskrift på lækker frisk tomatsalsa

Pico de gallo – Frisk tomatsalsa

Pico de gallo - Frisk tomatsalsa
Opskrift på den lækreste tomatsalsa af friske tomater, rødløg og lime. Pico de gallo, enkel og lækker.
Pico de gallo - Opskrift på lækker frisk tomatsalsa

Vanvittig lækker tomatsalsa lavet med friske tomater, jalapenos og løg, og ikke mindst masser af friskpresset limesaft. Pico de gallo smager vidunderligt, – hvad end det blot er til en skål nachos, i tortillas eller andre mexicanske retter. Men prøv også at toppe den på forskelligt grillet kød, – eller f.eks. til disse fyldte kyllingebryster, smager vidunderligt.
Originalt ville man nok putte koriander i, – men da jeg ikke kan fordrage frisk koriander, erstatter jeg med persille.
Den tager virkelig ingen tid at bikse sammen, – og ønsker du den spicy, så er det bare i med en stærkere chili.
Normalt ville jeg rive eller presse hvidløget, men lige præcis i denne pico de gallo foretrækker jeg at hakke hvidløget fint. Men det gør du præcis som du foretrækker, – ligesom du også kan vælge at gøre hele tomatsalsaen grovere og i større tern.

Pico de gallo - Opskrift på lækker frisk tomatsalsa

Pico de gallo – Frisk tomatsalsa

Opskrift på den lækreste tomatsalsa af friske tomater, rødløg og lime. Pico de gallo, enkel og lækker.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.77 fra 21 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Salat, Tilbehør
Køkken: Dansk, Mexicansk
Samlet tid: 5 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 300 g tomater
  • 1 lille rødløg
  • 1 frisk jalapeno eller grøn chili*
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld persille (eller koriander)
  • 1-2 limes
  • 1 1/2 spsk olivenolie
  • Salt

Sådan gør du

  • Skær tomaterne i små tern, og hak de øvrige ingredienser fint.
  • Bland grøntsagerne sammen i en skål, – smag gerne på chilien inden du tilsætter. Måske du har fået fat i en af de stærke, – så doser efter smag og ønske.
  • Hæld olien over samt saften af en lime og smag til med salt. Ønskes mere syre tilsættes ekstra limesaft.
Pico de gallo - Opskrift på lækker frisk tomatsalsa
Pico de gallo – Opskrift på lækker frisk tomatsalsa
Pico de gallo - Opskrift på lækker frisk tomatsalsa
Pico de gallo – Opskrift på lækker frisk tomatsalsa

Kommentarer

  1. Louise

    5 stars
    Smagte skønt❗️
    Blev lidt ”vådt” af lime (brugte kun 1/2), men væden kan jo bare blive i skålen.
    Havde heller ikke chili i.
    Og løget var stegt 😉
    Men selv med tilpasninger smagte det virkeligt godt!!

    • Hej Louise

      Hvor dejligt du kunne lide den 🙂

      Ja den afgiver noget væde, – også fra tomaterne, – men væden smager SÅ dejligt hvis du f.eks. hælder det over kødet i dine tacos.

      Kh Dianna

  2. Gyytyyyyyyy

  3. Anonym

    Har prøvet den før og smager godt, men vil du servere den “frisk” eller lave den i forvejen?

    • Hejsa

      Jeg vil anbefale at serveres den “frisk” eller i hvert fald indenfor nogle timer:)
      Tomaterne afgiver noget væde når den står og trækker, – herhjemme elsker vi at bruge væden også kødet i f.eks. tacos, men du kan sigte lidt fra, hvis du foretrækker det:)

      Kh Dianna

  4. Ser super lækkert ud, normalt fjerner jeg indholdet i tomaterne og bruger kun skallen, har du prøvet den version?

    • Hej Ricco

      Tusind tak 🙂
      Det er faktisk også en god ide at gøre hvis man bruger store tomater da midten der er ret stor, – og så kan den måske blive lidt vandet.
      Men med små cherrytomater bruger jeg også midten, – synes den har masser af smag, og juicen som den udskiller smager så dejligt henover en portion carnitas eller lignende 🙂

      Dbh Dianna

  5. Anonym

    Er heller ikke glad for koriander, hvorfor jeg aldrig har lavet PDG før – jeg vil prøve med persille, som du gør. Bruger du bredbladet eller krus persille?

    • Hejsa

      Pico de Gallo, smager vidunderligt med persille – så det skal du prøve 🙂
      Jeg bruger oftest bredbladet persille til denne 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)