Pastasalat med varmrøget laks, friske grøntsager, pasta og cremet dilddressing.
Nem og lækker pastasalat, – perfekt måltidssalat, – mættende, frisk og fyldig.
Varmrøget laks smager fantastisk i salater, – og med en god cremet dilddressing på toppen bliver det altså ikke meget bedre.
Denne pasta salat er fyldt med fiberholdig og vitaminrig grønt, – edamamebønner, spinat, avocado og agurker. Derudover finde du sunde fedtsyrer i både laks, quinoa og avocado.
En fyldig og mættende pastasalat,- cremet, sprød og frisk. Server den alene eller med en skiver brød, – som frokost salat eller til aftensmad, og naturligvis altid med ekstra dilddressing ved siden af.
Pasta salat med varmrøget laks er også perfekt som frokost på farten, evt. serveret med dressingen i en beholder ved siden af.
Pastasalat med varmrøget laks og dilddressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 4 stykker varmrøget laks – ca. 125 g/pr person
- 200 g pasta, tør vægt
- 4 håndfulde spinat
- 2 avocadoer, skåret i tern
- 200 g edamamebønner, optøede
- 1 dl quinoa
- 1/2 agurk, skåret i skiver
- 1 håndfuld saltede mandler – klik her for opskrift
- Evt. friske ærteskud
Cremet dilddressing
- 3 dl creme fraiche
- 3 spsk mayonnaise
- 1 bdt dild, finthakket
- 1 spsk citronsaft
- 1/2 tsk dijonsennep
- 1/2 tsk løgpulver
- Salt og peber
Sådan gør du
Cremet dilddressing
- Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.
- Opbevar den på køl til den skal serveres.
Pastasalat med varmrøget laks
- Kog pasta og quinoa (hver for sig) som beskrevet på pakkerne, – og skyl derefter i koldt vand. Dræn begge dele godt for væde.
- I 4 skåle anrettes salaterne med en bund af spinat, – top med pasta, quinoa, edamamebønner, agurker og avocadotern.
- Fordel laksen på salaterne, og top med dilddressing, friske ærteskud, saltede mandler og lidt friskkværnet peber.