Super nem og virkelig lækker pastaret lavet med friske tomater, en sjat hvidvin og lidt krydderier, – toppet med burrata, olivenolie og basilikum. Så enkelt, og simpelthen så let og lækker.
Denne her pasta med friske tomater kan laves på ingen tid, – og så smager den altså bare af ægte italiensk sommerstemning. Køb nogle lækre solmodne cherrytomater, – de er smagsgiveren, så det er vigtigt de er spækket med dejlig smag.
Server den varme pasta toppet med burrata, – burrataen vil, når du tager af pastaen, smelte let ned i saucen, – uhmm jeg siger dig det er godt.
Pasta med frisk tomatsauce og burrata
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 500 g cherrytomater, halveret
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl hvidvin
- 1/2 dl olivenolie
- 50 g parmesan, fintrevet
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- 1 dl kogevand fra pastaen
- 1-2 burrata
- Salt og peber
Sådan gør du
- Varm olivenolien op på en pande, og svits løg og hvidløg i et par minutter.
- Tilsæt cherrytomater, hvidvinen og basilikum, krydr med salt og friskkværnet peber, og lad retten simre i 8-10 min. Kog imens pastaen 1 minuts tid mindre end al dente. Det er vigtigt der er bid i, da pastaen skal vendes i tomatsaucen, og tilberede videre der i et par minutter
- Vend parmesan og lidt kogevand fra pastaen sammen med tomaterne på panden.
- Tag derefter pastaen direkte fra gryden, og vend den på panden med tomatsauce, – gem en smule ekstra pastavand, hvis der er behov for at justere konsistensen. Lad retten simre et par minutter under omrøring.
- Smag til med salt og peber, – og server pastaen toppet med burrata.
- Åben evt. burrata ostene som på billedet, og dryp med olivenolie, friskkværnet peber og finthakket basilikum.
Smager så meget af Italien
Det er jeg bare SÅ glad for at høre, – tusind tak 🙂
Super nem at lave og virkelig god smag!
Hej Trine
Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre:)
Kh Dianna
Super dejlig en varm sommeraften, og med et dejligt glas hvidvin mums
Hej Søs
Det lyder også som den perfekte kombi:)
Tusind tak for din besked:)
Kh Dianna