Frisk og lækker pastaret med stegt bacon, aubergine og friske tomater. Den er krydret med masser af frisk basilikum og hvidløg, og toppet med burrata inden servering, – enkelt og virkelig lækkert.
Retten er frisk og med en skøn dybe, – og burrataen giver både en lækker cremet fornemmelse, men også et dejligt frisk bid, da den jo serveres kold på toppen.
Jeg bruger hvidvin til denne pastaret, – men du kan erstatte med bouillon hvis du foretrækker det. Her vil jeg anbefale grøntsags bouillon eller kylling.
Ønsker du retten vegetarisk, kan du droppe baconen og blot lave pasta med aubergine og tomater, – den rummer masser af smag, også selvom baconen fjernes.
Pasta med bacon, aubergine, tomat og burrata
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 250 g bacon, skåret i tern
- 400 g cherrytomater, halveret
- 1 aubergine, skåret i tern
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 1/2 dl hvidvin (eller bouillon)
- 80 g parmesan, fintrevet
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- 1-2 burrata
- Pastavand
- Salt og peber
- Olivenolie
Sådan gør du
- Varm en pande op, og steg baconen til den er gylden, – ikke sprød.*Hvis din bacon er meget mager, kan du tilsætte lidt olivenolie.
- Tilsæt løg og hvidløg, og steg det med til løgene er klare. Tilsæt evt. lidt olie hvis der er behov for det.
- Tilsæt tern af aubergine, og steg dem med ved godt høj varme et par minutter, – og tilsæt derefter tomaterne og steg dem med et par minutter.
- Krydr blandingen med en smule salt og rigeligt friskkværnet peber, og tilsæt frisk basilikum (evt. hakket) og hæld hvidvinen over. Lad retten simre ved svagt varme i ca. 8-10 minutter, og kog imens pastaen al dente som beskrevet på pakken.*Tilsæt evt. en smule pastavand til panden undervejs, hvis retten er ved at koge tør.
- Rør parmesanen sammen med pandens indhold, og tilsæt derefter pastaen direkte fra gryden, så der hænger lidt pastavand ved.
- Vend det hele godt sammen, og smag til med salt og peber.*Tilsæt gerne endnu en lille håndfuld frisk basilikum, – det giver den skøn farve og dejlig smag.
- Server pastaretten toppet med burrata, – åben gerne osten som på billedet, dryp med olivenolie, krydr med friskkværnet peber og drys med lidt grønt.
Hej
Bruger du en tør hvidvin?
Hej Pia
Ja jeg vil helt klar anbefale en tær hvidvin:) Vi bruger blot det vi har stående:)
Kh Dianna
Rigtig god smag. Jeg synes dog, at der var meget “ren pasta” – tror sagtens, at jeg kunne finde på at lave samme mængde fyld, men halvdelen af pastaen. Men det er jo en smagssag:)