Pariserbøf, – en skøn dansk klassiker med hakket oksekød, franskbrød og en masse tilbehør.
Vi er vilde med pariserbøf herhjemme, – og denne gang er det Jes der har fået lov at “gæsteblogge” med hans variation af pariserbøf.
En klassisk pariserbøf med et lille twist. Her er kødet nemlig pakket rundt om kødet, – og derefter tilberedt enten på grill eller på panden.
Da Jes var ung, altså sådan rigtig ung dreng, arbejdede han på Nanna’s Stue på Fanø, – og der lavede de altid pariserbøfferne på denne måde.
Når den står på pariserbøf herhjemme serverer vi den med alle de forskellige slags tilbehør, men det kan du naturligvis gøre som du foretrækker det.
Derudover er pariserbøf herhjemme altså en ordentlig moppedreng på 200 gram, – synes du det er for meget, kan du sagtens lave dem mindre. Skær brødet til alt efter størrelse på bøffen.
Pariserbøf a la Gourministeriet
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 800 g hakket oksekød
- 4 skiver brød
- Salt og peber
Tilbehør til pariserbøf
- 4 æggeblommer
- 1 rødløg, finthakket
- Syltede drueagurker, skåret i tern
- Syltet rødbede, skåret i tern
- Kapers
- Peberrod
- Evt. pickles
Sådan gør du
- Start med at mase kødet godt sammen, så du får fjernet den strimlede effekt i kødet.*Køber du hakket oksekød hos slagteren er det oftest ikke nødvendigt.
- Del kødet i 4 lige store stykker, og form disse til 4 store tynde hakkebøffer.
- Læg derefter brødskiverne på hakkebøfferne, og form kødet omkring brødet, – så du kun kan se bunden af brødet. Krydr med salt og peber.*Er brødskiverne for store skærer du dem blot til.
- Steg pariserbøfferne ved god høj varme, – først på bøfsiden og derefter på brødstiden til de er tilberedt som ønsket. Skru evt. en smule ned for varmen, når de har fået farve, men mangler tempersatur.Du kan stege dem i smør på panden, eller du kan pensle brødet med olie, og tilberede dem på grillen.
- Server pariserbøfferne med en æggeblomme på toppen, og lidt af hver slags tilbehør.