Mørbradgryde med svampe og pancetta - Nem gryderet med mørbrad

Mørbradgryde med svampe og pancetta

Mørbradgryde med svampe og pancetta – cremet og fyldig svampesauce med svinemørbrad og pancetta.

Mørbradgryde med svampe og pancetta er ægte comfort food – fyldig, cremet og fuld af smag.
Det her er i bund og grund mørbrad i svampesauce – bare løftet med sprød pancetta og ekstra dybde. Kombinationen af mørt svinekød, svampe og en cremet sauce går bare aldrig galt.

Pancettaen steges gylden ved middel varme, så fedtet langsomt smelter og giver den bedste smag – og det er netop det fedt, der danner base for resten af retten. Mørbraden brunes kort af og holder sig saftig, mens svampene suger masser af smag til sig.
Det hele samles i en cremet svampesauce med dijon, bouillon og fløde, afrundet med frisk timian og et strejf af rødvinseddike, som giver balance og friskhed.

Det er en drøn nem ret, klar på ca. 30 minutter – perfekt til både hverdag og weekend. Jeg serverer den typisk med kartoffelmos, men den er også virkelig lækker med ris, kartofler eller en bagt kartoffel.

Mørbradgryde med svampe

Mørbradgryde er en klassiker, når det kommer til nem og velsmagende aftensmad. Kombinationen af mørt kød, svampe og en cremet sauce gør den til en favorit hos mange.
Det er en ret, hvor få gode ingredienser og den rette tilberedning giver masser af smag – og hvor især pancettaen løfter retten og tilfører en ekstra dybde.
Tip: Pancetta kan sagtens erstattes med bacon, hvis det er det, du har på lager. Men jeg vil virkelig anbefale at prøve med et stykke pancetta, som du selv skærer i tern – smagen er bare næste niveau og giver retten en helt særlig dybde.

Mørbradgryde med svampe og pancetta - Nem gryderet med mørbrad

Mørbradgryde med svampe og pancetta

Opskrift på lækker cremet flødesauce med svinemørbrad, pancetta og svampe.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
Ingen bedømmelser
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Gryderet, Hygge mad
Samlet tid: 35 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 200 g pancetta, skåret i tern
  • 1 svinemørbrad
  • 350 g svampe, skåret i skiver eller kvarte
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 1/2 spsk hvedemel
  • 4 1/2 dl bouillon
  • 2 1/2 dl fløde
  • 1-2 tsk rødvinseddike
  • 1 tsk frisk timian
  • Kulør
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Forslag til servering

Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Steg pancettaen i en gryde ved middel varme, til den er gylden og sprød. Læg dem til side på en tallerke.
  • Puds imens mørbraden fri for sener og skær den i skiver eller strimler. Brun kødet af i samme gryde ved høj varme og krydr med salt og friskkværnet peber. Læg kødet til side på en tallerken.
  • I samme gryde steges svampene til de har smidt al væden. Tilsæt lidt olie hvis der er behov for det.
  • Tilsæt løg og hvidløg, og steg til løgene er klare og rør derefter dijon og hvedemel i.
  • Hæld bouillonen i under omrøring, og rør til saucen er fri for klumpe. Tilsæt derefter fløde og hæld kødet tilbage i gryden, og lad rette simre i 5-8 minutter.
  • Rør pancetta og timian i saucen, juster farven med lidt kulør og smag til med rødvinseddike, salt og friskkværnet peber.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)