Laksetatar med asiatisk marinade - Opskrift på laksetatar

Laksetatar med asiatisk marinade

Laksetatar med avocado og asiatisk marinade
Opskrift på nem og lækker frokost eller forret, - frisk og med en skøn smag af de asiatiske køkken.
Laksetatar med asiatisk marinade - Opskrift på laksetatar

Super nem og virkelig lækker laksetatar med rå laks, avocado og den lækreste asiatiske marinade. Den tager ingen tid at bikse sammen, og så smager den bare fantastisk lækkert.
Har du ingen cylinder at anrette i, kan du fint bare lægge det i lag på en tallerken eller i en skål, – smagen bliver hverken bedre eller dårligere af formen 😉
Om du ønsker at fryse laksen før brug er egentlig op til dig selv, – nogle foretrækker det, andre gør ikke, – og det skal du gøre helt op med dig selv.
Fryser du den, skal den ned på -20 grader i minimum 24 timer, – først der kan du være sikker på, at den er fri for parasitter.

Laksetatar med asiatisk marinade - Opskrift på laksetatar

Laksetatar med avocado og asiatisk marinade

Opskrift på nem og lækker frokost eller forret, – frisk og med en skøn smag af de asiatiske køkken.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.77 fra 30 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Forret, Frokost
Køkken: Asien
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Laksetatar

  • 350 g fersk laks
  • 4 avocadoer
  • 2 spsk citronsaft

Marinade

  • 1 dl soya
  • 2 spsk sesam
  • 1 spsk fintrevet ingefær, ca. 2 cm
  • 2 fed hvidløg, fintrevet eller presset
  • 1/2-1 lime, fint revet skal og saften heraf

Derudover

  • Cylinder på ca. 7-8 cm i diameter

Sådan gør du

Marinade

  • Bland soya med hvidløg, ingefær samt saft og fintrevet skal af 1/2 lime.
  • Rist sesamfrøene på en tør pande til de tager farve og afgiver aroma, og hæld dem ned i soyasaucen. Rør godt rundt.
  • Smag til om der skal tilsættes mere limesaft og/eller skal, og lad marinaden trække til den skal serveres.
    Marinaden kan sagtens laves i forvejen og opbevares på køl.

Laksetatar

  • Rens laksen fri for eventuelle urenheder, fjern ben og skind, og skær den i stykker på ca. 1×1 cm.
  • Halver avocadoerne, fjern sten og skræld, og skær dem ud i mindre tern på ca. 1×1 cm. Dryp med citronsaft og vend det godt sammen, så ikke den stykkerne bliver brune.
  • Anbring avocado ternene i bunden af anretnings ringen, og pres dem let sammen.
  • Top med laksen, og pres også denne forsigtigt sammen. Det skal ikke være kompakt, bare let presset sammen, så du kan fjerne cylinderen uden tataren falder sammen.
  • Når cylinderen er fjernet, pyntes tataren med friske krydderurter.
  • Server lakse tataren, og hæld marinaden omkring tataren inde ved bordet.
Laksetatar med asiatisk marinade - Opskrift på laksetatar
Laksetatar med asiatisk marinade – Opskrift på laksetatar
Laksetatar med asiatisk marinade - Opskrift på laksetatar
Laksetatar med asiatisk marinade – Opskrift på laksetatar

Kommentarer

  1. Skal laksen til laksetatar en tur i fryseren før brug

    • Hej Mette

      Altså det er lidt hvordan man selv har det med det. Anbefalingerne siger 24 timer ved -20 grader.
      Køber du fisken frisk ved fiskehandleren kan du høre hvad de siger, de kender forholdene i forhold til hvor laksen er fanget.

      Så det er op til den enkelte vil jeg sige 🙂
      Kh Dianna

  2. Mathias

    5 stars
    Super lækker forret, som er hurtig at lave

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)