Kold nudelsalat med kylling og goma

Kold nudelsalat med kylling og goma

Nem måltidssalat med nudler, kylling og gomadressing. Enkel og lækker, og med noter fra det asiatiske køkken.
Jeg elsker måltidssalater, og jeg elsker asiatisk mad. Både ris og nudler gør sig perfekt i asiatisk inspirerede måltidssalater, – de giver en god mæthed og smager bare så dejligt.
Denne grønne sag er holdt helt enkelt, – kogte kolde nudler toppet med friske grøntsager, stegt kylling og min hjemmelavede gomadressing. Find link til opskriften nede i ingredienslisten.
Brug de grøntsager du måtte foretrække eller har liggende, – denne version er blot lavet som inspiration.
Jeg kan anbefale f.eks. revet gulerod, sugarsnaps, broccoli/broccolini I små buketter, blomkål i små buketter, feldsalat og lignende. Men det er egentlig helt op til dig.
Nudler med kylling og goma er mildt i smagen, og med en lækker cremet finish. Jeg vender gerne de kolde nudler med lidt sesamolie, – det giver dem en dejlig smag og gør dem lidt mere snaskede.
Har du ingen sesamolie så undlader du bare, – det er slet ikke et must.

Hjemmelavet gomadressing
Lov mig at prøve min opskrift på hjemmelavet gomadressing. Den smager simpelthen så godt, og an laves på ingen tid.
Den smager skønt på toppen af poke bowls, nudelsalater og lignende, – men også som dip til forskellige slags kød og grøntsager.
Og så er den sådan ca. en million gange bedre end dem man kan købe i supermarkedet.
Et absolut must try hvis du er vild med det asiatiske køkken.

Kold nudelsalat med kylling og goma

Kold nudelsalat med kylling og goma

Opskrift på lækker asiatisk måltidssalat med nudler, kylling, grønt og gomadressing.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 13 stemmer
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Asien
Nøgleord: Asiatisk, Fyldt kyllingebryst, Måltidssalat, Nudler
Samlet tid: 25 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Premium Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g kylling, – bryst eller inderfilet
  • 300 g nudler
  • 2 avocadoer, skåret i både
  • 250 g edamamebønner, optøede
  • 1/2 agurk, skåret i skiver
  • 1/4 spidskål, fintsnittet
  • 3 forårsløg, fintsnittet
  • 1 portion gomadressing – klik her for opskrift
  • Sesamolie
  • Hakkede peanuts og sesam
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Krydr kyllingen med salt og peber, og steg det i en smule olie til det er gennemstegt.
    Lad det hvile, og skær det derefter i mundrette bidder.
  • Tilbered nudlerne som beskrevet på pakken, og skyl dem derefter i rigeligt koldt vand. Lad dem dræne i en sigte.
    Vend gerne nudlerne med 1-2 spiseskefulde sesamolie, det giver dem en skøn smag.
  • Fordel nudlerne i 4 dybe tallerkener, og top med snittet spidskål, agurk, avocado, edamame og kylling.
  • Drys med forårsløg, hakkede peanuts og sesam, – og top med rigeligt hjemmelavet gomadressing.

Næringsindhold

Premium
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Kalorier: 519kcal
Protein: 43g
Fedt: 7g
Kulhydrat: 69g
Mættet fedt: 1g
Sukkerarter: 6g
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Gitte

    5 stars
    Smagte dejligt, super nemt og meget mættende

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)