Hjemmelavet goma dressing, – cremet og simpelthen med den skønneste smag af ristet sesam.
Det tager absolut ingen tid at lave sin egen gomadressing, – og den smager virkelig meget bedre end dem man kan købe.
Denne er cremet og tyktflydende, – ønsker du den tyndere kan du sagtens tilsætte en smule vand til du har den rette konsistens, eller en smule ekstra sesam olie.
Du kan også smage den til med en smule lime hvis du ønsker mere syre. Jeg foretrækker den fed, salt og med en god sødme, – men den kan justeres alt efter hvad den skal serveres til. På en salat kan jeg f.eks. godt lide at give den en smule lime.
Vær også opmærksom på at den godt kan ”sætter sig” når den har været på køl, – det sker også fordi de knuste sesam suger væden. Der kan du røre den op med en smule vand.
Goma dressing passer til alverdens retter, – over salater, til friske forårsruller (find opskrifter her), til sushi og lignende.
Opbevar din goma dressing på køl i en lufttæt beholder, – den holder sig fint i 8-10 dage.
Hjemmelavet goma dressing – Japansk sesamdressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 dl sesam
- 3/4 dl god mayonnaise – Hellmann eller lignende
- 2 spsk rørsukker
- 1 1/2 spsk sesamolie
- 1 1/2 spsk riseddike
- 1 1/2 spsk soya
Sådan gør du
- Rist dine sesam på en tør pande til de er gyldne og afgiver aroma.
- Stød sesamfrøene godt i en morter. Nogle forbliver hele, andre bliver til en fin mel, – det giver goma dressingen en virkelig lækker konsistens.*Du kan også smide dem i en minihakker hvis du foretrækker det, – eller du kan alternativt smide alle ingredienserne i en minihakker og blende din goma dressing til du har den ønskede konsistens.
- Rør derefter de resterende ingredienser sammen med de knuste sesamfrø, til du har en lækker cremet goma dressing.*Start evt. med 1 spsk soya, og smag til om du ønsker den mere salt. Der er stor forskel på soya, nogle er meget salte end andre.
- Opbevar din goma dressing i en lufttæt beholde spå køl i 8-10 dage.*Goma dressingen kan godt “sætte sig” når den har været på køl, – også fordi de knuste sesam suger væsken til sig. Rør den da op med en smule vand, eller juster konsistensen med lidt ekstra af de øvrige ingredienser.
Virkelig en lækker opskrift, det er nu 2 gang jeg laver den….på 3 dage
Hej Berit
Ej hvor er det bare dejligt at høre, – tusind tak:)
Kh Dianna
Den sidder lige i skabet, og er tilmed let at lave
Hej Berit
Det er jeg så glad for at du synes, tusind tak:)
Kh Dianna
Kan man bruge æblecidereddike i stedet?
Hej Valeria
Uhhh det har jeg faktisk ikke prøvet, så det tør jeg ikke svare på.)
Men prøv da 🙂
Kh Dianna
Jeg har prøvet med æblecidereddike. Det fungerede super. Jeg brugte dog kun 1 spsk 🙂
Hej Mette
Fantastisk, – tak for fif 🙂
Det er hermed givet videre 🙂
Kh Dianna
let og fantastisk smag og konsistens.
Hej Tine
Tusind tak for din søde besked:)
Kh Dianna
Undskyld jeg spørge måske lidt dumt, hvad for noget soya-? , soya sovs eller-?
Hej Pia
Ja selt almindelig soya som du finder i supermarkedet – kikkoman eller lignende 🙂
Kh Dianna