Hummustallerken, – cremet hummus toppet med hjemmelavet pesto, kikærter, pinjekerne og persille.
Nem og lækker tapas tallerken, – let frokost eller tilbehør til aftensmaden. Hummus tallerken med pesto og kikærter, – kombinationen smager bare helt fantastisk, og den smager skønt med en portion friskbagte fladbrød – find opskriften her, flutes eller lignende.
Er din olivenolie meget gennemtrængende i smagen, kan du med fordel erstatte noget af den med rapsolie eller vindruekerne olie. Den vil give dig en mere rund smag, uden en gennemtrængende smag af olivenolie.
Blød og cremet hummus
Der er to hemmeligheden bag den perfekt cremede hummus, – den ene er ganske faktisk ganske simpel, – den skal blendes og den skal blendes længe.
Et andet fif er, at du faktisk med fordel kan koge kikærterne med 1 tsk bagepulver, – også selvom de er fra dåse. Kog dem i ca. 30 minutter, skyl og lad dem køle. Det gør din hummus ekstra cremet. Hvis kikærterne i forvejen er meget møre, undlader jeg dette step:)
Hummus tallerken – Hummus med pesto og kikærter
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Hummus
- 2 ds kikærter (gem ca. 1/2 ds til toppen)
- 1 dl olivenolie* læs info i intro
- 2 spsk tahin – klik her for opskrift
- 2 fed hvidløg, revet (1 hvis de er store)
- 1 citron, saften heraf – smag selv til
- 3/4 tsk spidskommen, stødt
- 1/2 tsk salt, måske en smule mere
- Vand
Derudover
- 1/2 ds kikærter (brug dem fra hummusen)
- 3-4 spsk pesto – prøv denne opskrift, klik her
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 1 håndfuld ristede pinjekerner
- Olivenolie
- Fladbrød, flute eller lignende til servering
Sådan gør du
- Skyl kikærterne grundigt, og hæld ca. 1 1/2 dåse i en foodprocessor, blender eller lignende.*Den sidste 1/2 dåse skal bruges til at toppe retten med.
- Tilsæt tahin, spidskommen, salt og hvidløg samt olien, og blend det godt sammen. Smag til med citronsaft og evn mere salt, og blend igen til du har en blød og cremet hummus.Tilsæt evt. en smule mere olie hvis hummusen er for tyk, eller juster konsistensen med vand, og blend til konsistensen er fin, og humussen er blød og cremet. *Nogle kikærter er mere faste end andre, så sørg for at blende den til den er helt fin. Alt efter hvilket mærke kikærter jeg bruger, tilsætter jeg ofte også en god sjat vand udover olien, for at gøre hummusen blød nok, – så juster konsistensen med vand hvis der er behov for det. Smag til med salt.
- Smør hummusen ud på en tallerken, og top den med pesto, kikærter, pinjekerner, hakket persille og olivenolie.Server med friskbagt flute, fladbrød eller lignende.
Har i årevis jagtet hemmeligheden bag en silkeblød humus og endelig lykkedes det . SÅ LÆKKER i både smag og konsistens.
Hej Mia
Hold op hvor gør det mig bare glad at høre altså, – tusind tusind tak:)
Kh Dianna
Den humus ser så lækker ud du skriver, der skal bruges to dåser kikærter til opskriften. Hvor store er de dåser ? Er det sådan a la en dåse flåede tomater størrelse eller a la en dåse majs ?
Mvh
Lotte
Hej Lotte
Tusind tak for din besked 🙂
De er almindelig dåse størrelse, dem der rummer 400 ml 🙂
Kh Dianna