
Lækre saftige majskolber toppet med en skøn spicy chipotle dressing og et fint drys chilipulver.
De her majskolber smager helt fantastisk, – den spicy dressing passer perfekt sammen med de søde, saftige og sprøde majs. En variation jeg gerne laver igen og igen, sammen med disse grillede majs med chili, hvidløg og persille og disse grillede majs med frisk dressing og feta.
Perfekt tilbehør til grillen sommeren igennem, og børnene elsker dem, dog uden topping.

Grillede majskolber med spicy dressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 4
majskolber
-
Frisk eller tørret persille til toppen
Dressing
- 1 dl
creme fraiche 18%
- 1 spsk
ketchup
- 1/2 tsk
chipotle chilipulver
- 1/4 tsk
paprika
-
Lidt sukker
-
Salt
Chili drys
- 1/2 tsk
chilipulver
- 1/4 tsk
fint salt
Sådan gør du
- Læg majskolberne i blød i koldt vand i 1 time.
- Bland imellem tiden ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber. Stil på køl til majsene skal serveres.
- Bland også ingredienserne til chili drys og stil til side
- Dræn majsene for væde og grill dem over indirekte varme til bladene er gyldne på alle sider, og majsene er møre indeni, det tager ca. 20 min. (5 min på hver side).
- Lad majskolberne hvile et øjeblik inden bladene trækkes tilbage og flettes. Fjern de mange hår og lad dem køle en smule af.
- Hæld dressingen over majsene og drys med chili drys blandingen samt persille.


Pingback: Grillede majskolber - Opskrift på grillede majs med topping