Grillede majskolber med spicy dressing
Opskrift på de lækreste grillede majs med en skøn chipotle dressing og chilipulver.

Ingredienser
- 4
majskolber
Frisk eller tørret persille til toppen
Dressing
- 1 dl
creme fraiche 18%
- 1 spsk
ketchup
- 1/2 tsk
chipotle chilipulver
- 1/4 tsk
paprika
Lidt sukker
Salt
Chili drys
- 1/2 tsk
chilipulver
- 1/4 tsk
fint salt
Sådan gør du
- Læg majskolberne i blød i koldt vand i 1 time.
- Bland imellem tiden ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber. Stil på køl til majsene skal serveres.
- Bland også ingredienserne til chili drys og stil til side
- Dræn majsene for væde og grill dem over indirekte varme til bladene er gyldne på alle sider, og majsene er møre indeni, det tager ca. 20 min. (5 min på hver side).
- Lad majskolberne hvile et øjeblik inden bladene trækkes tilbage og flettes. Fjern de mange hår og lad dem køle en smule af.
- Hæld dressingen over majsene og drys med chili drys blandingen samt persille.