
Denne cremede sennepsdressing er en skøn kombination af creme fraiche, mayo og to slags sennep, der giver den perfekte balance mellem cremethed og en mild og krydret smag af sennep. Dressingen er utroligt alsidig og kan bruges til mange forskellige retter.
Den er helt perfekt til en klassisk kartoffelsalat, som prikken over i’et på en frisk salat med laks eller kylling, eller som en lækker dip til bagte kartofler. Med sin bløde konsistens og smagfulde karakter er den en dressing, der nemt kan pifte ethvert måltid op.
Lav den gerne lidt på forhånd, så smagene får tid til at udvikle sig – det gør den kun endnu bedre.

Cremet sennepsdressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 3 dl creme fraiche
- 1 dl mayonnaise
- 1 spsk whole grain sennep
- 1 tsk dijonsennep
- 1/2 tsk løgpulver
- Salt og friskekværnet peber
- En smule sukker
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dressingen og rør dem godt sammen.
- Smag dressingen til med salt, friskkværnet peber og evt. en smule sukker.
- Opbevar den på køl til den skal serveres, den holder fint i 4-5 dage på køl.