Lækker sprød salat med stegt kylling, sprød bacon, croutoner og karry dressing, – en slags club sandwich serveret som salat. Den smager ustyrlig godt, tager ingen tid at lave og er bare en skøn måltidssalat.
Jeg bruger gerne crunchita salat, – simpelthen fordi det er så lækkert sprød og har en dejlig smag. Jeg brugte også et par håndfulde feldsalat, – men du kan bruge den type salat du foretrækker. Du kan også toppe salaten med lidt rødløg, – det undlod jeg denne gang, da jeg synes det nogengange kan smage for meget igennem. Men det klæder bestemt salaten.
Top den med denne lækre cremede karrydressing, – og spar ikke på den 😉
Club sandwich salat - Kyllingesalat med bacon og karrydressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Club sandwich salat
- 4
kyllingebryster
- 250 g
bacon, skåret i tern
- 2
crunchita salater, romaine eller lignende
- 200 g
cherrytomater, halveret
- 1/2 agurk, skåret i tern
-
Evt. feldsalat
Croutoner
- 1
ciabattabrød eller lignende
-
Lidt olie
-
Salt
Karrydressing
- 3 dl
creme fraiche
- 1 dl
mayonnaise
- 2 tsk
dijonsennep
- 2 1/2 tsk karry
- 1/2 tsk
løg pulver
- 1/2 tsk
sukker
-
Salt og peber
Sådan gør du
Karrydressing
- Rør creme fraiche og mayonnaise godt sammen.
- Tilsæt de resterende ingredienser og smag til med salt og peber. Dressingen udvikler sig i smagen når den får lov at trække, - så er tiden til det kan du med fordel lade den trække en times tid på køl.
- Opbevar den på køl til den skal serveres.
Croutoner
- Skær brødet i mundrette bidder (ikke for små) og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv dem en smule olie og salt og vend det godt sammen. Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig ovn, i ca. 15 min., og lad dem derefter køle af.
Club sandwich salat
- Steg baconen sprød på en varm pande, og læg den til side på lidt køkkenrulle.
- På samme pande steges kyllingebrysterne ved middel varme i bacon fedtet, til de er gyldne og gennemstegt, - krydr med lidt salt og peber. Har baconen smidt meget fedt hældes lidt fra, - der skal kun lige være så kyllingebrysterne tager smag.
- Skær eller pluk salaterne groft og fordel det i 4 dybe tallerkener. Top med tomater, agurk, croutoner og bacon.
- Skær kyllingebrysterne i skiver og læg dem på toppen af hver salat og slut af med karrydressingen.
Virkelig nemt og lækkert 🙂
Hej Gitte
Det er jeg så glad for at høre, – tusind tak for din besked:)
Rigtig dejlig dag:)
Kh Dianna
Kast croutonerne på panden og rost dem gyldne i olivenolie, drys med fint salt/flagesalt under stegningen. De bliver lige en hel del bedre end i ovnen
Hej Hanne
Ja det kan man også gøre 🙂
Jeg laver gerne en større portion så jeg har til flere dage, – så der er det nemmest i ovnen 🙂
Kh Dianna
Lækker opskrift