Lækker cremet risotto med citron, ærter og parmesan, – en mild og lækker risotto der kan serveres alene, til fiske eller fjerkræ.
Denne risotto smager bare fantastisk, mild og cremet med skønne noter at citrus, hvidløg og parmesan.
Citronrisotto med ærter
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 400 g
risotto ris
- 4
skalotteløg, finthakket (det skal svare til et almindeligt løg)
- 4 fed
hvidløg
- 1
citron, saft og fintrevet skal heraf
- 3 dl
ærter, optøede
- 150 g
parmesan, revet
- 9 dl
bouillon, jeg bruger kylling eller grøntsagsbouillon
- 4 dl
tør hvidvin (eller Noilly Prat, - det smager også dejligt)
- 1/2 dl
olie, måske lidt mere
-
Salt og peber
-
Evt. friske ærter, ærteskud og fintrevet parmesan til toppen
Sådan gør du
- Varm olien op i en gryde, og steg løg og hvidløg til de er klarede.
- Hæld risene over og steg dem med i 3-5 min. ved middel varme, tilsæt evt. lidt mere olie så ikke de brænder på.
- Hæld hvidvin eller Noilly Prat over, og lad den reducere til det halve ved middel varme.
- Tilsæt bouillon lidt ad gangen, og kog risottoen ved svag-middel varme til risene er al dante, ca. 20 min., - tilføj boullion undervejs så resultatet bliver cremet og lækkert.
- Rør til sidst ærter, revet parmesan og citronskal i risottoen, smag til med citronsaft, salt og masser af peber, og juster evt. konsistensen med yderligere varm bouillon hvis risottoen er blevet for fast.
- Server risottoen toppet med masser af ærteskud.
Rigtig lækker
Hvor er det dejligt at høre Sigrid, – tusind tak for din besked:)
Virkelig lækker ret som helt klart bliver en fast ret herhjemme fremover!
Da jeg godt kan lide risotto “well-done” kom jeg yderligere 2-3 deciliter bouillon i og lod det hele koge lidt længere.
Hej Rikke
Åhhh hvor dejligt at høre, – tusind tak for din besked 🙂
Og fedt at du selv lige fik tilberedt den som du ønsker, – dejligt altså 🙂
Rigtig god dag 🙂
Kh Dianna