Cajun orzo med stegt kylling - Krydret og cremet pastaret

Cajun orzo med stegt kylling

Cajun orzo med stegt kylling
Opskrift på cremet cajun orzo med pandestegt kylling.
Cajun orzo med stegt kylling - Krydret og cremet pastaret

Leder du efter en ny og spændende pastaopskrift, der kan imponere både familie og venner? Prøv denne skønne version af Cajun Orzo med kylling. Opskriften er en sand smagseksplosion, der forener det krydrede med det cremede i en perfekt harmoni.
Friske tomater, aromatisk basilikum, parmesan og hvidløg tilføjer dybde, mens et lille skvæt hvidvin og fløde afrunder retten med en uimodståelig cremethed. Toppet med saftig, pandestegt kyllingefilet er denne ret et let og mættende indslag på middagsbordet.
Denne opskrift er et must-try for enhver pastaentusiast.

Cajun orzo med stegt kylling - Krydret og cremet pastaret

Cajun orzo med stegt kylling

Opskrift på cremet cajun orzo med pandestegt kylling.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Keyword: Retter med orzo
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g kyllingefilet
  • 1-2 skalotteløg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 400 g cherrytomater, halveret
  • 2 1/2 spsk cajun krydderi – klik her for opskriften
  • 1 dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)
  • 400 g orzo
  • 7-8 dl kyllingebouillon
  • 1 dl fløde
  • 70 g parmesan, fintrevet 
  • 10 stilke frisk basilikum, bladene heraf
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber
  • Evt. dit grønt til toppen

Sådan gør du

  • Varm en pande op, og steg løgene klare i en sjat olie.
  • Tilsæt tomater og hvidløg, og varm det igennem et par minutter, og drys derefter krydderiet over.
  • Hæld hvidvinen ved, og lad den koge inde et øjeblik, og tilsæt derefter orzo og halvdelen af bouillonen.
  • Tilbered din orzo, som du vil tilberede en risotto. Tilsæt løbende bouillon, og rør i den jævnligt, så den ikke brænder på.
  • Samtidig varmes endnu en pande op med en sjat olie, og kyllingen steges til den er gylden og gennemstegt.
    Krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Når orzo pastaen er ved at være mør tilsættes fløde og parmesan, og retten varmes igennem til parmesanen er smeltet.
  • Smag til med salt og friskkværnet peber, og rør til sidst de friske basilikumblade i.
  • Skær kyllingen i skiver, og server dem toppet på en portion cajun orzo.
    Krydr med friskkværnet peber og drys med lidt finthakket persille, basilikum eller lignende.

Kommentarer

  1. 5 stars
    Super lækker ret med skøn cremet konsistens og smagfuld. Orzo får en stor plads i vores madlavning og kommer til at erstatte ris. Tak for opskriften.

    • Hej Inger

      Åh hvor dejligt at høre – tusind tak 🙂
      Jeg er også pjattet med orzo, så dejlig konsistens.

      Kh Dianna

  2. Jeannie

    Hvor køber i Orzo henne? Ser virkelig lækkert ud. Prøver at lave den senere bare med almindelig pasta, da jeg ikke kunne finde Orzo da jeg var ude at handle.

    • Hej Jeannie

      Åhhh hvor godt, håber en smagte dig 🙂 Almindelig pasta kræver mindre væde, så håber du fik justeret i mængden 🙂

      Jeg køber mine orzo i Kvickly, de har dem fra mærket Änglamark 🙂
      De går også under navnet risoni, og kan også fåes på Nemlig 🙂

      Kh Dianna

5 from 3 votes (2 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)