Butterdejsstænger med pesto og mozzarella - Snoede brødstænger

Butterdejsstænger med pesto og mozzarella

Butterdejsstænger med pesto og mozzarella
Opskrift på super nemme butterdensstænger med pesto.
Perfekt som snack ellert appetizer.
Butterdejsstænger med pesto og mozzarella - Snoede brødstænger

Snoede butterdejsstænger med pesto og mozzarella er den perfekte snack eller appetizer – så nemme at lave og klar på under 20 minutter.
Disse lækre butterdejsstænger er ideelle til sommerens fester, studenterfesten, nytårssnacken eller bare som en let hapser til et glas kølig chardonnay.

Butterdejen smøres med din yndlingspesto og drysses med revet mozzarella. Derefter foldes den, skæres i strimler, som snoes og bages gyldne og sprøde.
Resultatet er en uimodståelig kombination af sprød butterdej, smagfuld pesto og cremet mozzarella – en simpel, men utrolig lækker snack, der vil imponere dine gæster.

Butterdejsstænger med pesto og mozzarella - Snoede brødstænger

Butterdejsstænger med pesto og mozzarella

Opskrift på super nemme butterdensstænger med pesto.
Perfekt som snack ellert appetizer.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Brød, Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Butterdej, Butterdejsstang
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal16 stk

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 2-3 spsk grøn pesto
  • 120 g revet mozzarella
  • Sammenpisket æg til pensling
  • Sesam

Sådan gør du

  • Fold butterdejen ud på papiret det er rullet i, og rul over med en kagerulle 5-6 gange, så dejen retter sig ud, og bliver en smule tyndere.
    Du skal ikke som sådan trykke hårdt, bare lige givet nogle rul.
  • Smør hele fladen med pesto, helt ud til kanterne.
  • Fordel mozzarellaen på den ene halvdel (på den lange led), og fold den anden halvdel af dejen ind over, så du mere eller mindre står med en kvadrat.
    Se evt. videoen over opskriften.
  • Skær dejen i strimler på ca. 1 centimeter stykket, eller ca. 16 strimler.
    Det gøres nemmest med en pizzaskærer.
  • Sno strimlerne, og læg dem til side på en bageplade med et stykke bagepapir.
  • Pensl med sammenpisket æg og drys med sesam, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 12-14 minutter – eller til de er gyldne og lækre.
  • Server dem lune eller kolde, og evt. med lidt ekstra pesto, aioli eller lignende til.

Kommentarer

  1. Tror du, de kan fryses? 🙂

  2. Agnete

    Jeg er meget nysgerrig på, hvordan du undgår, at din dej klæber sig helt fast til bagepapiret? Det gjorde min desværre, så snurrerne gik i stykker og var ret svære at sno

    • Hej Agnete

      Ej hvor mærkeligt, hos mig sætter de sig slet ikke fast – de nærmest triller rundt når jeg tager dem ud af ovnen.
      Har selv prøvet bagepapir tidligere hvor jeg oplevede at nybagte boller satte sig fast – måske det er det samme du oplever her.

      Prøv evt at smøre bagepapiret med olie, så burde de slippe. Det skulle jo bare slet ikke være nødvendigt – og slet ikke med butterdej.
      Men med olie tror jeg ikke de vil hænge fast 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)