Bakskuld med stuvede kartofler

Bakskuld med stuvede kartofler

Bakskuld er en specialitet fra den jyske vestkyst og ifølge vores vurdering fuldstændig undervurderet.
Bakskuld er en saltet, tørret og røget ising og bliver af mange kaldet “havets bacon” og den smager formidabelt.
Steg den i rigeligt klaret smør og server med lækre stuvede kartofler eller prøv med en skive friskbagt rugbrød og remoulade, du vil ikke fortryde det.

Bakskuld med stuvede kartofler

Bakskuld med stuvede kartofler

Jes Brinch
Opskrift på bakskuld med stuvede kartofler
Ingen stemmer
Samlet tid 1 t
Antal 4 Personer

Ingredienser
  

Bakskuld

  • 4 bakskuld

  • 100 g klaret smør

Stuvede kartofler

  • 800 g små kartofler

  • 4 pepperkorn

  • 1 stængel løvstikke

  • 1 spsk salt

  • 1/2 liter piskefløde

  • 1 spsk hakket purløg

  • 1/2 citron, saften heraf

  • Salt og peber

Sådan gør du
 

Bakskuld

  • Flå bakskuldene, - det lyder sværere end det er. Du starter med at klippe finnerne af inkl. halefinnen, herefter laver du et lille snit ved hovedet ned mod skindet, således du kan få fat og herefter trækker du skindet af.
  • Steg bakskuldene på en varm pande i klaret smør i ca. 5 min. på hver side, det er vigtigt at fisken ikke bliver branket.

Stuvede kartofler

  • Skrub, vask og halver kartoflerne
  • Kom kartoflerne i en gryde med koldt vand, tilsæt peberkorn, salt og løvstikke.
  • Bring kartoflerne i kog, - når kartofler koger skal de have ca. 5 min. Sluk derefter og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 20 min.
  • Bring fløden i kog og lad den tykne ved middel varme i ca. 7-10 min.
  • Tilsæt citron og lad saucen koge i yderligere 5 min.
  • Tilsæt hakket purløg og smag til med salt og peber og vend forsigtigt kartoflerne i saucen.
  • Server den smørstegte bakskuld med de stuvede kartofler.

Noter

Du skal ikke forvente at din fiskehandler har bakskuld, men de fleste kan bestille det hjem. Bakskuld koster omkring 20-40 kr. per stk.
Vi har anrettet med friséesalat og syltede løg. Gem evt. et par kartofler, som du kan ligge ovenpå saucen i forbindelse med anretningen.
Tried this recipe?Let us know how it was!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*