Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne - Opskrift på cheesecake med appelsin og vanilje

Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne kiks

Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne - Opskrift på cheesecake med appelsin og vanilje
Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne kiks
Opskrift på cheesecake med appelsin, vanile og kanel.
Samlet tid: 6 timer
4.75 fra 12 stemmer

Den lækreste cheesecake med appelsin, vanilje og bastogne kiks, – en vidunderlig kombination med den skønneste smag. Friskpresset appelsinsaft, appelsin skal og vanilje giver ostecremen den lækreste smag, – og bunden af bastogne kiks med smag af kanel går perfekt sammen med den cremede kage
Appelsin cheesecake med vanilje og kanel er oplagt til julen og vinterens kolde måneder, – smagene hører sig julen til, og den er både frisk og sød på samme tid.
Men selvom ingredienserne passer til en skøn juledessert, så er denne cheesecake med appelsin også fantastisk både forår og sommer.
Den er så frisk, cremet og med en skøn sødme, – den skal simpelthen smages.

Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne - Opskrift på cheesecake med appelsin og vanilje

Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne kiks

Opskrift på cheesecake med appelsin, vanile og kanel.
4.75 fra 12 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 6 timer
Antal: 8 personer

Ingredienser

Kiksebund

  • 220 g bastogne kiks
  • 60 g mandler
  • 100 g smør

Ostecreme

  • 200 g flødeost
  • 150 g græsk yoghurt 10% – eller creme fraiche 18%
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 100 g flormelis
  • 1 vaniljestang, kornene heraf
  • 1 1/2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 1 1/2 appelsin, fintrevet skal heraf
  • 5 1/2 blade husblas

Pynt

  • Knuste bastognekiks
  • Chokolade kugler – disse er fra Special Moments
  • Guldstøv
  • Evt. tørrede orange blomster

Derudover

  • Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en gryde.
  • Blend bastogne kiks og mandler til en fin mel, og bland dem godt sammen med smørret.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. 
    Bruger du en kagering, stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile.
    *Du kan mase den med en ske eller bagsiden af et glas.

Ostecreme – Appelsin cheesecake

  • Udblød husblassen i en stor skål med koldt vand i ca 15 min.
  • Pisk fløden til en blød flødeskum, – den må endelig ikke blive overpisket.
  • Rør flødeost og græsk yoghurt sammen i en anden skål til den er fri for klumper, og rør derefter appelsinsaften i. 
  • Drys flormelis i, gerne igennem en sigte så der ingen klumper er i, – og rør det godt sammen til ostecremen er fri for klumper.
    Gem 1 spiseskefuld flormelis, og mas vaniljekornene sammen med den. På den måde skiller du kornene ad, så du sikrer de bliver bedre fordelt, – rør dem sammen med ostecremen.
  • Vend derefter flødeskummen i ostecremen af et par omgange, – gør det forsigtigt så du beholder så meget luft i ostecremen som muligt.
  • Smelt den udblødte husblas i en lille kasserolle ved helt lavt blus, – det tager ikke mange sekunder, så hold øje. Undlad at vride husblassen for meget inden smeltning, – den lille mængde vand der hænger ved, gør det nemmere at styre smeltningen. Ellers tilsæt evt. 1 spsk vand.
    Fjern gryden fra blusset så snart husblassen er smeltet.
  • Vend et par store skefulde ostecreme i gryden med den smeltede husblas, og rør til det er fri for klumper og massen er afkølet. Mærk med en lillefinger om den er kold nok til at vende i ostecremen, ellers giv den en skefuld mere.
    *Ved at køle husblassen af på denne måde sikrer du at den ikke klumper når den vendes sammen med resten af ostecremen.
  • Vend husblassen i ostecremen, og rør det godt sammen.
  • Hæld ostecremen over kiksebunden, og fordel den evt. cremen med en ske hvis der er behov for det. Bank den forsigtigt ned i bordet, for at slå evt. luftbobler ud af cremen, og fylde hele formen ud.
  • Sæt kagen tilbage i køleskabet, og lad den sætte sig i min. 3 timer, – eller gerne natten over.

Appelsin cheesecake med vanilje og bastogne bund

  • Befri kagen fra kagering og kageplast, – gør det foersigtigt så kanterne forbliver pæne.
  • Inden servering toppes kagen med knuste bastogne kiks, chokolade kugler, tørrede orange blomster og/eller guldstøv.

Følg Gourministeriet på Instagram

Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

Gourministeriet - Instagram
Klik her og følg Gourministeriet

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift bedømmelse