
Æbleskiver der virkelig overrasker. Det ligner en klassisk æbleskive med syltetøj og flormelis, men inden i er der fisk, syltetøjet er byttet ud med rødbedemarmelade og flormelis er byttet ud med eddikepulver.
Vi fik idéen til denne æbleskive efter et besøg på restaurant Hermann (Nimb), hvor de blev serveret som brændende kærlighed, altså med bacon i.
Men da Jes er fra Fanø, hvor bakskuld er en egnsret, tænkte vi at vi ville prøve at lave disse vidunderlige æbleskiver med denne virkelig velsmagende fisk.
Vi laver ofte denne forret når vi har gæster, og den overrasker positivt hver gang. Blandingen af den salte bakskuld, rødbedemarmelade og den syrlig eddikepulver er en perfekt kombination, og vi tør godt sige, at at man går hen og bliver en lille smule afhængige.

Salte æbleskiver med bakskuld, rødbede marmelade og eddike pulver
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Æbleskivefyld
- 80 g skalotteløg, finthakket
- 80 g bakskuld, finthakket (kan erstattes af bacon)
- Salt og peber
Æbleskivedej
- 6 æg
- 140 g
hvedemel
- 1 1/2 dl piskefløde
- 70 g
smør
- 1 tsk salt
- Smør til stegning, gerne klaret smør
Rødbedemarmelade
- 2 1/2 dl
syltelage fra rødbeder
- 3,5 g
agar-agar
Eddikepulver
- 20 g
maizena
- 5 g
eddikepulver
Sådan gør du
Rødbedemarmelade
- Bring syltelagen i kog, tilsæt ager-ager og kog op.
- Sigt blandingen gennem en fin sigte, og lad den køle helt af i køleskab til den bliver stiv, - minimum 2 timer.
- Blend blandingen til en fin marmelade, og sæt den på køl til den skal serveres.
Eddikepulver
- Bland maizena og eddikepulver og stil til side.
Æbleskiver
- Smelt smørret i en lille kasserolle, tilsæt løgene og lad dem stå ved svag varme i 5 min. Sluk for blusset, og stil til side.
- Hak den flåede og fileterede bakskuld fint (sådan flår du en bakskuld), og bland det sammen med smør/løg blandingen.
- Rør smørblandingen, fløde og salt sammen.
- Tilsæt hvedemel lidt ad gang, og rør til du har en ensartet masse, og rør derefter æggeblommerne i.
- Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.
- Steg æbleskiverne på en æbleskive pande i rigeligt klaret smør. Hæld rigeligt fyld i hvert hul, det må gerne boble lidt over, – så sikrer du æbleskiverne bliver flotte runde.
- Server æbleskiverne toppet med lidt eddikepulver, og rødbedemarmelade ved siden af.
Pingback: Stegt ising med smørstegt bakskuld, søde løg og hvidvinssauce – Gourministeriet
Pingback: Brændende kærlighed – Gourministeriet
Hej med dig.
Kan jeg bruge røget hellefisk/ laks og kan de laves dagen før, og så varmes i ovn dagen efter? Hvor finder jeg agar agar og eddikepulver.
Vi er 8 herrer så tænker 1 af hver pr mand. ( forret)
Mvh nille.
Hej Nille
Ej hvor lyder det fantastisk altså 🙂
Du kan godt lave dem dagen i forvejen, og lune dem inden servering 😉
Sørg for at fylde æbleskivepanden godt op, så sikrer du de ikke falder sammen til dagen efter.
Ager ager og eddikepulver køber jeg online, men måske man faktisk kan få fat i det i en helsekost butik:)
Rigtig god fornøjelse 🙂
Dbh Dianna
Jeg er spændt på at lave opskriften i weekenden. Behøver det være agar til marmeladen. Kan man erstatte med melatin?
Hej Lars
Du kan sagtens lave den med melanin 🙂
Håber de falder i din smag – vi er vilde med dem herhjemme.
Dbh Dianna
Spændende kombination. Det vil jeg prøve at lave. Hvad serverer I at drikke til?
VH Thomas
Hej Thomas
Tusind tak, – det smager altså virkelig dejligt 🙂
Jamen herhjemme foretrækker vi generelt en god chardonnay, – det er favoritten 🙂
Dbh Dianna
Spændende opskrift, skal baksuld ikke steges inden den puttes i og det samme med bacon?
Bh
John
Hej John
Tusind tak – de smager så dejligt 🙂
Bakskulden steger jeg ikke af inden den tilsættes i disse æbleskiver – det gør jeg derimod med baconen.
Ønsker du at stege det af først, så kan du absolut gøre det, men præcis i denne opskrift synes jeg ikke det er nødvendigt 🙂
Kh Dianna