Den her kyllinge bolognese er helt fantastisk, – smagen er mild og rund og samtidig kraftig og dyb, et kæmpe hit herhjemme.
Jeg vil helt klar anbefale at man lader denne bolognese små simre i minimum 1 1/2 – 2 timer, på den måde sikrer du at kødet og grøntsager når at udvikle så meget smag som mulig, så du får en perfekt kyllinge bolognese. Generelt synes jeg at mange retter bliver bedre jo længere tid de står og simrer, men er tiden ikke til det kan den også serveres efter en time.
Kyllinge bolognese
Opskrift på den lækreste kyllinge bolognese – mild og lækker.
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
- 1
løg, pillede og skåret i kvarte
- 3 fed
hvidløg
- 2
mellem store gulerødder, skrællede
- 1/2 squash
- 600 g
hakket kyllingekød
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 2 dl
hvidvin
- 2 ds
hakkede tomater
- 2 1/2 dl kraftig kyllingboullion
- 1/2 tsk
oregano
- 1/2 tsk
basilikum
- 1/4 tsk
rosmarin
- 1/4 tsk
timian
- 1god håndfuld
friske basilikumsblade, ca. 4 store stilke
- Salt og peber
- Evt. sukker
- Olie
Til servering
- Pasta
- Revet parmesan til toppen
Fremgangsmåde
- Blend gulerødder, løg, squash og hvidløg til en ensartet masse.
- Varm rigeligt olivenolie op i en gryde og svigs grøntsagsmassen i ca. 5-10 minutter – rør undervejs.
- Tilsæt kødet og lad det brune med til det er gennemsteg og har samlet sig i mindre klumper – det tager ca. 10 minutter.
- Tilsæt tomatkoncentrat og varm igennem et øjeblik, og hæld derefter hvidvinen over og lad den koge ind.
- Hæld de hakkede tomater, krydderier og boullion over og lad saucen simre ved middel varme i minimum 1 timer, gerne 1 1/2 – 2 timer.
- 1/2 time inden saucen er færdig tilsættes de friske basilikumsblade og saucen smages til med salt og peber og evt. sukker.
- Server med din favorit pasta og rigeligt parmesan på toppen.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Skal gulerødderne ikke koges eller svitses inden grøntsagerne blendes?
Vil glæde mig til at prøve opskriften!
Hej Anne
Nej de skal bare være rå 🙂
Kh Dianna
Pingback: Morgenmad - Opskrift på spejlæg med kyllingekødsauce og avocado