
Super nem og virkelig lækker pastaret lavet med friske tomater, en sjat hvidvin og lidt krydderier, – toppet med burrata, olivenolie og basilikum. Så enkelt, og simpelthen så let og lækker.
Denne her pasta med friske tomater kan laves på ingen tid, – og så smager den altså bare af ægte italiensk sommerstemning. Køb nogle lækre solmodne cherrytomater, – de er smagsgiveren, så det er vigtigt de er spækket med dejlig smag.
Server den varme pasta toppet med burrata, – burrataen vil, når du tager af pastaen, smelte let ned i saucen, – uhmm jeg siger dig det er godt.

Pasta med frisk tomatsauce og burrata
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g pasta
- 500 g cherrytomater, halveret
- 1 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 1 dl hvidvin
- 1/2 dl olivenolie
- 50 g parmesan, fintrevet
- 1 håndfuld friske basilikumblade
- 1 dl kogevand fra pastaen
- 1-2 burrata
- Salt og peber
Sådan gør du
- Varm olivenolien op på en pande, og svits løg og hvidløg i et par minutter.
- Tilsæt cherrytomater, hvidvinen og basilikum, krydr med salt og friskkværnet peber, og lad retten simre i 8-10 min. Kog imens pastaen 1 minuts tid mindre end al dente. Det er vigtigt der er bid i, da pastaen skal vendes i tomatsaucen, og tilberede videre der i et par minutter
- Vend parmesan og lidt kogevand fra pastaen sammen med tomaterne på panden.
- Tag derefter pastaen direkte fra gryden, og vend den på panden med tomatsauce, – gem en smule ekstra pastavand, hvis der er behov for at justere konsistensen. Lad retten simre et par minutter under omrøring.
- Smag til med salt og peber, – og server pastaen toppet med burrata.
- Åben evt. burrata ostene som på billedet, og dryp med olivenolie, friskkværnet peber og finthakket basilikum.
Smager så meget af Italien
Det er jeg bare SÅ glad for at høre, – tusind tak 🙂
Super nem at lave og virkelig god smag!
Hej Trine
Tusind tak, det er jeg virkelig glad for at høre:)
Kh Dianna
Super dejlig en varm sommeraften, og med et dejligt glas hvidvin mums
Hej Søs
Det lyder også som den perfekte kombi:)
Tusind tak for din besked:)
Kh Dianna
Smager himmelsk
Hej Rikke
Tusind tak for de søde ord:)
Kh Dianna
Nu har jeg lavet frisk pasta mange gange og tilsat din dejlige ret. Min familie elsker smagen og efterspørger ofte en gentagelse
Hej Christian
Ej hvor er det bare fantastisk at høre – tusind tak fordi du skriver det 🙂
Rigtig dejlig dag 🙂
Kh Dianna