
Nemme og lækre tortilla pizzaer toppet med tun, ost, forårsløg og chili.
Spicy tun tortilla pizza, – de smager så godt og er perfekt til en nem og hurtigt frokost eller aftenmad.
Tortilla pizza tager ingen tid at lave, 15-20 minutter så er der faktisk mad. De skal have 10-12 minutter i ovnen, og de tager ingen tid at smække sammen.
Kombinationen med med tun, chili, ost og forårsløg er drøn lækker. Og topper du dem med frisk salat, og hjemmmelavet chilidressing, – så sidder den lige i skabet.
Tortilla pizza, – du tænker måske den bliver tør, men det gør den absolut ikke. Bunden bliver sprød og får samtidig sådan en lækker chewy konsistens, – og smagen på de bage tortillaer er bare så lækker.
Jeg håber du har lyst til at prøver min opskrift på tortilla pizza, – du finder den herunder.

Tortilla pizza med tun, chili og forårsløg
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 8 små tortillas – eller 4 store
- 1 1/2 dl pizzasauce – prøv denne opskrift – klik her
- 200 g revet ost, jeg bruger mozzarella og cheddar -måske lidt mere hvis du bruger store tortillas
- 2 ds tun, drænet godt for væde
- 1 bdt forårsløg, snittet – gem toppene til efter bagning
- Chiliflager
- Evt. chilidressing – klik her for opskrift
- Evt. blandede salater
Sådan gør du
- Smør tortillapandekagerne med pizzasauce, drys med ost og chili, – og top med tun og forårsløg.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovn, eller 180 grader varmluft, i ca. 10-12 minutter. Bager du 2 bageplader ad gangen, skal du naturligvis bruge varmluft, – og jeg vil ligeledes anbefale at bytte rundt på bagepladerne når pizzaerne er bagt lidt over halvvejs.Tortilla pizzaerne skal være gyldne og sprøde i kanten.
- Lad dem hvile et øjeblik på en rist når de kommer ud, og top dem derefter med fintsnittet toppe af forårsløg og evt. blandet salat og chilidressing.