Er du på udkig efter den perfekte salat, der kan løfte dit grillbord til nye højder til en italiensk solskinsoplevelse?
Min tortellini salat med grøn pesto og burrata er lige, hvad du har brug for. Denne italienske pastasalat kombinerer den cremede lækkerhed af burrata med den friske smag af grøn pesto og spinat/ricotta fyldte tortellini. Tilsat friske tomater, rucola og ristede pinjekerner, skaber denne salat en symfoni af smage, der vil imponere enhver.
Ikke alene er denne burrata salat smuk at se på, men den er også utrolig nem at forberede, hvilket gør den ideel til både spontane sommergrillaftener og planlagte forårsretter.
Uanset om den serveres ved siden af kylling, gris eller fisk, vil denne tortellinisalat uden tvivl blive et hit!
Tortellinisalat med pesto og burrata
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 250 g tortellini – jeg bruger spinat/ricotta
- 30 g pinjekerner
- 300 g cherrytomater, halveret
- 70 g rucolasalat
- 4 spsk grøn pesto – klik her for opskriften
- 1 burrata
- Friskkværnet peber
- Olivenolie
- Lidt hakket persille eller basilikum
Sådan gør du
- Kog tortellinien som beskrevet på pakken, og skyl dem derefter i koldt vand.Lad dem dræne i en sigte.
- Rist pinjekerner på en tør pande, til de er gyldne.
- Bland tortellini og tomaterne med pestoen – vend det godt sammen.
- Anret rucola, tortellini og tomaterne på en tallerken eller i en skål, og vend det let sammen.
- Læg burrataosten på toppen, åben den og krydr med fridkkvæprnet peber og dryp med lidt olivenolie.
- Fordel pinjekernerne over salaten og drys med en smule persille eller basilikum.