
Smørstegt rødspætte hører sommeren til, og gerne en ordentlig basse med rigeligt kød på.
Vi har prøvet at lave en ny og lidt mere let variation end den klassiske med kartofler og persillesauce.
Denne variation fungerer perfekt som en lækker frokost eller som aftensmad hvis du tilføjer lidt ekstra grøntsager eller kartofler.

Smørstegt rødspætte med sommergrønt
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 4
store rødspætter
- 1
pose Anna's paner mix (føres oftest i fiskehuset) eller rugmel krydret med salt og peber
- 2
æg
-
Smør til stegning
Topping
- 1 bdt
små friske gulerødder, renset fri for urenheder
- 1
skalotteløg, finthakket
- 1
citron, saft og fint revet skal
- 1 glas
kapers, drænet for væde
- 100 g
smør
-
Krydderurter
-
Salt og peber
Sådan gør du
Rødspætterne
- Vask rødspætterne grundigt og dub dem tørre med et viskestykke eller køkkenrulle.
- Vend dem i æg og derefter i mel blandingen og lad dem hvile i 5 min. på en tallerken.
- Smelt smøret og steg fiskene gyldne ved middel varme i ca. 5-8 min. på hver side alt efter størrelse.
Topping
- Steg de vaskede gulerødder i lidt smør på en pande og krydr med salt og peber.
- Smelt 100 g smør og svits skalotteløg og kaper i en gryde (eller på samme pande).
- Tilsæt lidt citronsaft og smag til med salt og peber.
- Anret fisken med de stegte gulerødder, smørsauce, revet citronskal og masser af krydderurter.
