
Super lækker frokost ret med saftige røde bøffer toppet med bløde søde løg og syltede elementer. En nem og virkelig lækker ret der også gør sig perfekt på det kolde bord, – jul, påske og pinse.
Har du de syltede rødløg og syltede sennepsfrø klar tager retten ikke meget mere end 15 minutter at bikse sammen.

Sliced bøf med bløde løg
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Bøffen
- 2 gode bøffer, jeg bruger rib eye
- Salt og peber
- Olie
Bløde søde løg
- 2 store løg, skåret i ringe
- 50 g smør
- 1 1/2 spsk sukker
Derudover
- Syltede rødløg
- Karse og fint snittet forårsløg
- Evt. syltede sennepsfrø
- Rugbrød
Sådan gør du
Bløde søde løg
- Smelt smørret i en lille kasserolle, og steg løgene blanke og møre ved middel varme.
- Tilsæt sukkeret og lad sukkeret smelte og karamellisere løgene.
- Når løgene er let gyldne skruer du ned til svag varme, så løgene blot holder sig lune.
Bøffen
- Varm en pande op med en smule olie, – den skal være brændende varm.
- Krydr bøfferne med salt og peber, og steg dem i ca. 2-3 min på hver side, – alt efter tykkelse og hvordan du ønsker dem tilberedt.
- Lad bøfferne trække et par minutter inden de skæres ud.
Servering
- Skær bøfferne ud i tykke skiver og læg dem i 2 lag på en tallerken.
- Top med masser af bløde løg og syltede rødløg og pynt med karse, forårsløg og evt. syltede sennepsfrø.

