
Lækker saftig skinkeculotte tilberedt i en cremet flødesauce med bl.a. hvidvin, svampe og skalotteløg.
En virkelig skøn og anderledes måde at servere sådan en steg på, – masser af smag og bare en vidunderlig nem og lækker gryderet, som herhjemme var et hit hos hele familien.
Stegen brunes godt af på alle sider, hvorefter den kommes i ovnen og tilbereder færdigt i flødesaucen, – du får den lækreste saucen og en dejlig saftig steg.
Server med ris, ovnstegte kartofler, kogte kartofler eller en god mos, – retten passer til det meste. Drys med persille eller top med blandet mikro grønt.

Skinkeculotte i flødesauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1
skinkeculotte på ca. 1-1,2 kg.
- 150 g
pancetta eller bacon, skåret mindre tern
- 250 g
champignon
- 250 g
skalotteløg
- 100 g
spinat, - jeg foretrækker frisk
- 3
forårsløg
- 4 fed
hvidløg
- 5 kviste
timian
- 4 dl
hvidvin (kan erstattes af bouillon)
- 4 dl
bouillon, - svin, grønt eller kylling
- 2 1/2 dl
piskefløde
- 2 spsk
hvedemel
-
Salt og peber
-
Olie
-
Kulør
-
Evt. lidt finthakket persille til topping
Sådan gør du
- Rens champignonerne og halver de store, - lad resten forblive hele.
- Pil skalotteløgene og lad dem forblive hele.
- Snit forårsløgene og riv hvidløgne fint.
- Rids fedtlaget på skinkeculotten og krydr hele stegen med salt og peber.
- Varm en smule olie (stegen afgiver også fedt) i en stor gryde, og brun skinkeculotten godt af på alle sider, - start med fedtsiden. Læg stegen til side på en tallerken.
- Brun pancetta/bacon i samme gryde, til det er gyldent, - læg til side sammen med stegen.
- Brun løg og champignon af i fedtet fra stegen og pancettaen i ca. 5 min, - tilsæt forårsløg og hvidløg og varm med et minuts tid.
- Drys melet over og vend det godt sammen med grøntsagerne.
- Tilsæt hvidvin og lad den koge let ind i 5 min.
- Hæld bouillon og fløde over, tilsæt timian kviste og pancetta/bacon og lad saucen simre ved middel varme i små 10 min.
- Læg stegen tilbage i saucen, - med fedtsiden opad, - og sæt gryden med låg, i en forvarmet ovn ved 160 grader, almindelig ovn.
- Tilbered stegen til den når en kerne temperatur på 65 grader, - ca. 1 time. Tag låget af når der er ca. 20 min. tilbage.
- Tag stegen op af saucen og læg et stykke staniol over (det er ikke meningen fedtlaget skal være sprødt), og lad den hvile 15 min.
- Kog i mellemtiden saucen godt ind ved middel varme, til den tykner og er lækker cremet.
- Inden servering vendes spinaten i saucen, - og denne smages til med salt og peber. Tilsæt evt. en smule kulør.
- Skær stegen i fine tynde skiver og server med ris, kartofler eller mos, - top med den lækre cremede flødesauce og et drys persille.




Nytårs menu